Dronninglund

Fin aften i Dronninglund

Børnevenligt arrangement

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En fin udstilling med gamle billeder fra Dronninglund trak mange interesserede til. Her er det Lokalhistorisk Arkivs leder, Erik Præcius, der studerer billederne. Foto: Jørgen Ingvardsen

DRONNINGLUND:Det var en meget børnevenlig Open By Night, Dronninglund Handelsstandsforening bød på. Ved biblioteket var der således opstillet et Slaraffenland med elastikspring og de såkaldte store ’waterballs’. Der var også opstillet pølsevogn, men den virkede nu mindst lige så tiltrækkende på voksne som på børn.

Hos Loop på Stationsvej kunne man få et tjek, der viste, om kroppen ældes langsommere eller hurtigere end den fysiske alder.

I et tomt lokale på Slotsgade havde Lokalhistorisk Arkiv i Dronninglund lavet en spændende udstilling om Dronninglund By med mange historiske billeder, ligesom der blev vist en lille film om Slotsgade for år tilbage. Lene Dige og Lykke Olsen bød også interesserede på en lille byvandring i byens centrum.

- Der var stor interesse for udstillingen ikke mindst på baggrund af de planer, der er for midtbyen, fortalte Erik Præcius, der er formand for Arkivet.

- Vi havde pænt besøg hele aftenen og havde egentlig lavet program helt frem til kl. 21, men da Open by Night sluttede kl. 20, var der næsten ingen folk i byen. Der var dog stadigvæk folk hos os, som hyggede og kiggede på billeder, sagde han.

Hos Nicoline kunne man bytte sin gamle vinterfrakke og få 200 kroner i byttepris. Selv om vinteren ikke står lige for døren, var der en del, der benyttede sig af det gode tilbud. Med tilbuddet var man også med til at gøre noget godt for folk i Gambia, da Nicoline nemlig sender de brugte frakker til støttegruppen for Anne Grethe-Skolen i Gambia. Det spændende skoleprojekt er skabt af danskeren Anne Grethe Madsen fra Vildbjerg.

- Det kan måske godt virke lidt underligt at sende varme vinterfrakker til Afrika, men det betyder faktisk noget, for i Gambia kan det være særdeles koldt, fortalte Ann Frydenlund fra Nicoline.

- Derfor kommer jakkerne til at gøre stor gavn dernede, sagde hun.

Alle butikker havde naturligvis masser af gode tilbud, og generelt var man godt tilfreds med dagens forløb.

- Det er gået fint, og der var masser af mennesker i butikkerne, så vi er godt tilfredse, kunne formanden for Handelsstandsforeningen, Karsten N. Møller, berette ved afslutningen af arrangementet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst