EMNER

Fin fornemmelse for kampesten

Hærværk satte gang i det smukke håndværk med renoveret kirkedige omkring Hobro Kirke

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hver sten er valgt med omhu, og i den værdige mur passer de perfekt til hinanden. I baggrunden den tålmodige stenmester, Mogens Kannegaard. Foto: Martin Damgård

Et puslespil men et ukendt antal brikker er samlet igen inden for den sidste tre ugers tid. Mogens Kannegaard og Poul Erik Allentoft flyttet rundt på store og små kampesten og klarer det, som deres arbejdsgiver Karl Jensen kalder specialopgaver. Torsdag blev de færdige - i hvert fald med første etape - af diget ved Hobro Kirke. Stenene var ved at røre på sig, fordi jorden bagved pressede dem ud, og fordi diget måske ikke var lavet helt rigtigt. Sidste år blev der begået hærværk, og en morgen lå der store sten ude på vejen. Menighedsrådet erkendte, at såvel dige som situation var uholdbar, og engagere de to fagfolk til opgaven. Med tilskud fra provstiet, blev der frigivet 175.000 kr. til opgaven, og da de to er på timeløn, så var det spændende at se, hvor langt pengene rakte. Det er godt og vel halvvejs, men det, der mangler, er ikke i akut fare for at skride.