EMNER

Fin havetur til Prag

DYBVAD:Dybvad-Dronninglund Havekreds er netop vendt hjem efter en dejlig tur til Prag med Nilles Busrejser. - Der var en god stemning fra første færd ikke mindst på grund af vores chauffør Christian og vores guide, og så det gode vejr, vi havde på hele turen. Vi var rundt og se mange fine seværdigheder i det smukke Prag, hvor vi blev guidet godt og grundigt rundt af en guide med en enorm viden, fortæller Hanne Schiønning fra havekredsen. - Vi var naturligvis også rundt og se på haver - blandt andet både den nye og den gamle Botaniske Have, begge var rigtigt flotte, og vi var på et lille plantemarked med alpine planter. Det var Kaj og Minna Andersen fra Flauenskjold, der havde arrangeret alle havebesøgene. Kaj havde sammen med sin tjekkiske ven Jiri arrangeret besøg i fire private haver, hvoraf den ene var rent alpin bygget op på en bjergskråning, tilføjer hun. Næste arrangement er et besøg på Dybvad Planteskole tirsdag den 27 maj kl. 19.00