Fin kromad

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Røget dyrekølle med salat, pinjekerner og pesto

Det er en temmelig sen fredag aften, at vi ankommer til Hjallerup Kro. Vi kommer ind i det store krolokale. Det er som sådanne steder er mest: Der er gamle træpaneler på væggene. I den ene ende af lokalet et gammel pejs. Og den er tændt - pejsen. Inde i den står nemlig en fladskærm, og den er vel sine 32 tommer, og heri buldrer ilden sagte. Den giver dog ikke meget varme fra sig, og der er ikke specielt varmt i krostuen. Men vi sidder ved en vinduesplads, og vi sidder ved en radiator, så vi skruer selv op, så vi får det, som vi vil have det. Der er ikke andre til stede i den store krostue, men vi kan høre, at der er gang i den et andet sted. Lyden kommer fra slyngelstuen. Og vores tjener fortæller os, at der har været et større selskab til spisning, at det var et selskab i særdeles god og tørstig stemning, og at de var gået i sidegemakket for at drikke videre. Ud over kakofonien af stemmer, kan vi også høre musik. Herlig gammel god rockmusik fra 60’erne og 70’erne. Animals, Stones, Beatles, soul og rock. Jo, lyden er helt i orden. Spisekortet bliver hurtigt overdraget af tjeneren, og spisekortet er hurtigt overset. Der er fire retter i hver kategori. En ret koster 145 kroner. To retter 155. Tre retter 165. Altså 10 kroner for såvel forret som dessert. Og det er da nærmest uforskammet billigt. Forretterne er indbagte rejer, røget dyrekølle, dagens suppe eller røget laks. Hovedretterne er wienerschnitzel, tournedos, dansk bøf eller stegt rødspætte. Og desserterne er pandekage med is, is med chokoladesovs, tærte eller ost. Foruden spisekortet havde tjeneren også en flaske rødvin med hen til vores bord. Det var en chilensk vin, han gerne ville anbefale os. Et rent røverkøb mente tjeneren, det var. Vi bad nu alligevel om at se vinkortet, og uden blusel valgte vi stedets allerdyreste vin, en Chateauneuf-du-Pape til 368 kroner. Det er omtrent startprisen for billigste vin på andre spisesteder. Kølle til forret Og vi besluttede os for at spise røget dyrekølle og klar suppe til forret. Det blev efterfulgt af wienerschnitzel og tournedos, og så sluttede vi af med pandekager med is samt makron-is med chokoladesovs, hvortil vi fik en kande kaffe til to gange 25 kroner. Forretterne var superbillige. Det var ikke stor mad, men det var nogle ærlige portioner. Bollesuppe med urter er der ikke mange kommentarer til, men da det er min medspisers livret, gled det ned med stor glæde. Men hun er også typen, der kan sætte vækkeuret til at ringe midt om natten for at stå op og spise bollesuppe. Så hun var vældig tilfreds med sin forret. Selv fik jeg røget dyrekølle. Det blev serveret med salat, pesto og pinjekerner. Det havde en kraftig røget smag, og det var ganske udmærket. Hertil et par skiver brød. Herlig tjener Og vores Chateauneuf-du-Pape passede glimrende dertil. Den var fem-seks år gammel og ingenlunde fra en af topproducenterne i området. Det var en pænt fokuseret vin, men ikke speciel kraftig. Det var en vin, der kan passe til alting, og derfor gjorde den sig også udmærket til vores seks forskellige retter. Mellem forret og hovedret kom tjeneren forbi og spurgte, om vi kunne holde varmen. Ellers ville han gerne skrue op for pejsen. I det hele taget var vores grønlandske tjener en behagelig oplevelse. Han havde masser af anekdoter fra sit hjemland, hvor han blandt andet havde serveret for den japanske kejser. Og konstant skiftede han fra det joviale - hvor han var dus med os - til den klassiske tjenerrolle, hvor han sagde 'De”'og 'Herskabet' og andre tilsvarende fraser hevet direkte ud fra Postgården i Matador. Nok så vigtigt bemærkede vi, at der var tale om en faguddannet tjener. Som madanmelder i det nordjyske er man mest vant til at blive betjent af unge mennesker uden faglig uddannelse. Det kan såmænd også være glimrende. Men vi kommer ikke uden om, at det er en fornøjelse, når man møder folk, der kan sit kram, og som sætter en ære deri. Hovedretterne på Hjallerup Kro var aftenens højdepunkter. Min medspiser fik en wienerschnitzel. Den var lige efter bogen med alt det sædvanlige tilbehør: peberrod, kapers, citron, ansjos med mere. De klassiske brasede kartofler var dog skiftet ud friturestegte kartoffelskiver. Og der var naturligvis de lige så klassiske ærter med. Samt en skål med smeltet smør. Ja vi taler vel om en hel pakke smør, som stod der og ventede på at blive hældt over maden, hvis man ikke er bange for fedt. Det var et glimrende stykke kød. Ofte oplever man, at paneringen fylder mere end kødet, men ikke her. Der var et fornuftigt forhold mellem de to ting, og det smagte glimrende. Halvvejs gennem schnitzelen opgave min medspiser dog paneringen og spiste kun kødet. Ellers kom det til at fylde for meget. Selv fik jeg en glimrende tournedos. Stegt til perfektion med en flot rosa farve indvendig og med en god smag. Hertil var der rigelige mængder af bearnaise, pommes frites og lidt grøntsager, blandt andet en stegt tomat og sukkerærter. Om begge kødretter kan siges, at den animalske del var i orden, selv om der naturligvis godt kunne have været eksperimenteret lidt mere med tilbehøret. Men et hurtigt blik på spisekortet og stedet priser overbeviser os også om, at dette er en uretfærdig kritik, for maden er altså særdeles billig i Hjallerup. Til desserten fik vi pandekage med is og en portion makron-is. De to desserter var meget ens: Det var den samme is, der var brugt. Sammen med pandekagen blev der serveret en kugle, mens der var to kugler til den, der blev serveret sammen med noget knuste makroner. Bestemt ikke en dessert, vi drømmer om i månedsvis. Men til 10 kroner. Så kan man altså ikke forlange mere. Og et hjerte Vi fik en kande glimrende kaffe til desserterne. Glade og mætte kunne vi forlade etablissementet. Regningen lød på 748 kroner. 330 kroner for to gange tre retter. 50 kroner for kaffen og 368 for vinen. Maden er sine to gafler værd: Forret og dessert var såmænd ikke noget særligt, men kostede jo stort set heller ikke noget. Hovedretterne var til gengæld ærlige og gode, så på Hjallerup Kro får man virkeligt meget for pengene. Vi giver derfor vores varmeste anbefaling i kraft af et hjerte, som restauranten modtager, når man får særligt meget for pengene. Hjallerup Kro. Søndergade 1, Hjallerup. Åbent alle dage 12 til 20. Der er dog ofte lukket på søndag uden for sæsonen. Bordbestilling: 9828 1011.