Fin nordjysk medaljehøst

To guld-, to sølv- og en bronzemedalje kom i hus

ODENSE:Høsten er som bekendt skudt i gang på de nordjyske marker. Ved DM i atletik i weekenden blev der også høstet på nordjysk - medaljehøstet. To guld-, to sølv- og en enkelt bronzemedalje hentede Aalborg Atletik & Motions otte deltagende atleter. Katrine Mikkelsen hentede guld i damernes 200 meter finale, da hun katapulterede afsted i 25.27 sekunder, hvilket var mere end et halvt sekund hurtigere end hendes hidtidige personlige rekord. Jon Yde Bentsen var den anden nordjyske guldgraver, da han susede over hækkene på 110 meteren i 14,87 sekunder. Jon Yde Bentsen hentede også den enlige nordjyske bronzemedalje. Det var i disciplinen 400 meter hæk. Største nordjyske skuffelse var Jacob Riis, som trods en sølvmedalje, ikke levede op til forventningerne på 400 meteren. Sygdom op til DM-stævnet er dog en forklaring på andenpladsen. Jacob Riis kæmper i øvrigt en brav kamp for at klare udtagelseskravet til EM i Sverige. I mændendes spydkast tog Thor Rasmussen fra Aalborg AM sølv. Han var sendte sit spyd ud på 69,61 meter, hvilket var personlig rekord, men stadig 22 centimeter kortere end det kast som IF Spartas Lars Møller fremdrev.