Fin oplevelse

I mandags havde jeg mulighed for at besøge Hjørring Produktionsskole. Det var en rigtig god og positiv oplevelse, som jeg hermed vil sige tak til bestyrelse, ledelse, medarbejdere og ikke mindst de unge for. Fra Borgen melder vi rask væk ud, at flere unge skal tage uddannelse og gerne en uddannelse, der indeholder et fundament til en lang periode som aktiv på et arbejdsmarked, der er og vil være stadig mere omskifteligt. Ønsket er velbegrundet, fordi vi som samfund har færre unge, der går ind på arbejdsmarkedet end antallet, der træder ud af dette. Hvis vi ikke som samfund løfter denne opgave, så vil Danmark lide skade og de gode kår generationer har kæmpet for vil blive sat over styr i form af tabt velfærd, indtjening og udvikling. Det vil tillige ramme den enkelte borger. Det er afgørende, at vi som samfund har gode muligheder for at alle unge kan finde en vej ind i uddannelse og efterfølgende beskæftigelse. Denne opgave er ikke altid enkel. Mange unge har haft vanskelige vilkår af mange årsager. Disse unge skal mødes med åbenhed, forståelige krav og normer fra voksne, der klart signalerer: Ja, jeg stiller krav til dig og det er fordi jeg kan lide dig og vil dig noget. Den almindelige måde vi i uddannelsessystemet har tilrettelagt dette på er gennem teori og boglige sysler. Heldigvis er det en god måde for mange; men de unge der er mere praktisk orienterede skal have andre oplevelser af at uddannelse er af stor vigtighed for hende eller ham. Den konklusion, jeg tog hjem, var, at her havde Gummi Tarzans leveregel virkelig fat: Alle er gode til noget, det gælder bare om at finde ud af hvad! Det gjaldt holdet, der arbejdede med at mure. De nød at imponere mig med fagudtryk som "det er halvforbandt og hvilke normer for mål, der gjaldt når murværket rejste sig". De oparbejdede forståelse for den pågående og engagerede undervisers krav om, at kvaliteten skal være i orden og det kan man måle med bl.a. en lodstok eller -snor - ikke noget med "godt og vel" eller "så godt som" - enten var den der eller så var den der ikke! De unge lyste af stolthed, deres produkter så fine ud og var i lod. Den unge mand, der havde opnået læreplads i køkkenet signalerede tydeligt stolthed og glæde over, at vi som samfund ville gøre brug af hans evner og kompetencer. Holdet, der havde syet kostumerne til "Stygge Krumpen"-julekalenderen ("Ludvig og julemanden") var stolte over, at de havde bidraget, kunne noget teknisk og kreativt, som selveste tv-mediet gjorde synligt. Unge med lyst, evne og interesse for musik gav et nummer og havde straks selv fokus på hvor de skulle forbedre og øve sig mere. Glaskunstnerne arbejdede flittigt og med plastre på fingrene; men var stolte over de fine håndlavede figurer i glas og jeg gik hjem med en fin gave - måske "min indre fugl". Den kunst, jeg oplevede, var et miljø af voksne, der ville de unge og målrettet gav oplevelser af redskaber, der kan bruges til at realisere Gummi Tarzans vision eller frigøre den "indre fugl", som vi alle rummer. Kunsten for samfundet er, at sikre at den enkelte unge oplever sig set, respekteret og vejledt i en retning, som hun eller han kan bidrage til egen og samfundets udvikling. Tak for oplevelsen, det varmede for en nyvalgt formand for Folketingets Børne- og undervisningsudvalg.