EMNER

Fin pris fra Ghana til nordjysk virksomhed

Akvakulturvirksomheden Royal Danish Fish, Hanstholm, har så stor succes med fiskeopdræt i Ghana, at virksomheden har modtaget landets fornemste landbrugspris "Farmer of the Year".

Adm. direktør på West African Fish, Lars Lynge, modtager prisen "Farmer of the Year" fra Ghanas præsident John Etta Evans Mills.

Adm. direktør på West African Fish, Lars Lynge, modtager prisen "Farmer of the Year" fra Ghanas præsident John Etta Evans Mills.

Prisen blev overrakt af Ghanas præsident, John Etta Evans Mills, til danskeren Lars Lynge, der er adm. direktør i det lokale datterselskab West African Fish. Det skete på den årlige National Farmers day, der er national helligdag. Det er første gang den prestigefyldte pris er gået til en ikke-ghanesisk borger, og den blev givet som påskønnelse for virksomhedens miljøbevidsthed, moderne brug af teknologi og store bidrag til lokalsamfundet. West African Fish driver et af Ghanas største akvakulturanlæg til opdræt af den populære spise fisk Tilapia. Prisen uddeles af Ministeriet for Fødevarer og Landbrug. West African Fish blev stiftet af Royal Danish Fish i samarbejde med en lokal partner i 2008 og er vokset hurtigt. Produktionen ventes at blive fordoblet til 3800 tons og en omsætning på 100 millioner kr. næste år.