Fin souvenir

Ole Tøpholm: Dansk Melodi Grand Prix - de største øjeblikke

GRAND PRIX har både fans og hadere - og journalisten Ole Tøpholm hører så udpræget til første kategori.

GRAND PRIX har både fans og hadere - og journalisten Ole Tøpholm hører så udpræget til første kategori.

Sådan har Melodi Grand Prix været i Danmark siden starten i 1957, nemlig ganske uforudsigeligt med både op- og nedture, og det er det, der gør showet så spændende. Sådan vil det også være i de kommende årtier, og det vil altid skabe debat. Vi skal huske på, at i bund og grund er Melodi Grand Prix blot en kæmpe fest, der handler om musikalsk glæde og traditioner, hvilket skaber nationalt sammenhold”. Så er dét sat på plads. Af DR-journalist (og grand prix-ekspert) Ole Tøpholm på de sidste sider af en hurtig (og hurtigt læst) gennemgang af samtlige udgaver af Dansk Melodi Grand Prix fra 1957 (med Birte Wilke og Gustav Wincklers “Skibet skal sejle i nat” som vinder) til i fjor (med Simon Matthews “All Night Long”) som vinder. Tøpholms fordel er, at han har interviewet flere af vinderne, blandt andre netop Birte Wilke, Christian Have fra Mabel og den utrættelige tekstforfatter Keld Heick - og tilbage står en fornemmelse af, at nogle grand prix’er blevet til mere “på trods af” end “på grund af”, båret af sidste øjebliks feberredninger, for eksempel beslutningen om at klaske et stort, rødt hjerte på trommen til Mabels vinder “Boom Boom” i 1978. Et langt stykke ad vejen er Tøpholms bog et slags opdateret destillat af Jørgen de Mylius’ bogværk fra 2001, “Det danske Melodi Grand Prix” og som sådan en ganske udmærket souvenir - men alt, alt for dyr. Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk Ole Tøpholm: “Dansk Melodi Grand Prix - de største øjeblikke” 120 sider, 299 kroner., DR Dansk Melodi Grand Prix 2009 bliver sendt på DR 1 lørdag 31. januar kl. 20. Eurovision Song Contest finder sted med semifinaler tirsdag 12. og torsdag 14. maj samt finale lørdag 16. maj.