Finaler i golf-cup

Vrensted 19. september 2002 08:00

64 spillere fra golfklubben startede i foråret på at spille med i ovennævnte turnering, der afvikles hen over sommeren, og som er arrangeret af Tandlægerne, Aabybro. Det er en hulspilsturnering og der spilles efter cup-systemet. Dog får taberne fra første runde en ekstra chance ved at gå videre til en B-række. Søndag var det finaledag med de tilbageværende fire spillere fra hver række. A-rækken havde deltagelse af Bodil Rasmussen og Anders Due, og her trak Bodil Rasmussen det længste strå. Dennis Due vandt 3.pladsen over Randi Christensen, som dog fik et stort plaster på såret i form af en hole-in-one på hul 15. Det gav en gallon whisky, som var udsat af Queens Pub, Aabybro. Finalen i B-rækken stod mellem Jørgen Abildgaard og Jens Chr. Løth, og her vandt Jens Chr. Løth. Tredjepladsen blev vundet af Peter Asmussen, som slog Ingrid Sørensen. FRISTRUP Ryttere vandt Det blev til sløjfer og fine placeringer for ryttere fra Fristrup Rideklub, der i weekenden deltog i Vrensted og Omegns Rideklubs udvidede klubstævne. Susanne Christensen/Dark vandt i spring LC hest, mens Mette Skov Jensen/Ali Baba blev nummer fire. Samme placering fik Lene Christensen/Mon Cheri i LC1 pony. i LB hest 2 blev Mette Jensen/Unknown Bally nummer to. Under søndagens springning vandt Lene Christensen/Mon Cheri både LC1 pony og LB1 pony.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...