Finansloven slet ikke tosset

Aftalen om finansloven for 2012, som er indgået mellem regeringen og Enhedslisten, har foranlediget Flemming Jansen til et indlæg under overskriften "Mod afgrunden igen" i NORDJYSKE (Synspunkt torsdag 24.11).

Uddannelse 26. november 2011 05:00

Jeg er enig med Jansen i, at den økonomiske situation er alvorlig, og jeg er også enig i, at den situation, som den nye regering overtager, næppe kan betegnes som et fallitbo. Jeg er til gengæld ikke enig i, at finansloven er et skridt i den forkerte retning. Det mest centrale element er en fremrykning af offentlige investeringer og en øget indsats for beskæftigelsen, herunder særlige indsatser for at skaffe flere praktikpladser og imødegå ungdomsarbejdsløshed. I tilgift hertil rummer finansloven en afskaffelse af starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloft som modvægt til den stigende fattigdom blandt forskellige grupper i samfundet, samt en øget indsats for at styrke iværksætteri. Formålet med at fremrykke offentlige investeringer er at skabe et kontant bidrag til væksten i den danske økonomi. Det vil i første omgang styrke de hjemmemarkedsproducerende erhverv, herunder navnlig håndværkssektoren, som er stærkt presset, og det vil i næste omgang øge beskæftigelsen og styrke samfundets skattegrundlag. Formålet med at skaffe flere praktikpladser er at sikre, at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og formålet med en indsats mod ungdomsarbejdsløsheden er at sikre, at flere unge får en god start på arbejdsmarkedet - begge dele er med til at styrke den fremadrettede danske produktionsevne. Formålet med at gøre en særlig indsats mod den stigende fattigdom er at styrke den sociale sammenhængskraft i det danske samfund, og det vil have den afledte økonomiske effekt, at efterspørgslen stiger. Det er klart, at det indebærer en omfordeling af indkomster, men de grupper, som nyder godt at indsatsen, bruger generelt en større del af deres indkomst til forbrug, og det bidrager som nævnt til, at efterspørgslen og dermed beskæftigelsen vil stige. Endelig er formålet med indsatsen for mere iværksætteri, at der opstår flere nye virksomheder i den danske økonomi. Der er derfor mange ting, som peger fremad og væk fra den berømte afgrund. Prisen for finansloven er ekstra skatter og afgifter for fem milliarder, som efter Jansens mening er med til at forringe konkurrenceevnen. Den sammenhæng er ikke særlig klar. Bortset fra, at fem milliarder er et relativt beskedent beløb, må man også tage i betragtning, at der er en række positive dynamiske effekter, hvoraf jeg har omtalt nogle ovenfor. Eksempler på andre dynamiske effekter, som indgår i finansloven, er en styrkelse af konkurrenceevnen inden for grøn produktion og service, lettelse af sundhedsbudgetterne gennem en forebyggelsesindsats, samt en styrket indsats for uddannelse og forskning som er afgørende for det danske samfunds udviklingsevne i de kommende år. Alle disse ting bidrager positivt til de kommende års økonomiske udvikling i Danmark. Jeg vil dog gerne dele en bekymring med Jansen, som han muligvis vil være enig i. Det er den planlagte besparelse på to milliarder inden for erhvervsstøtten, som indgår som en del af finansieringen, men som endnu ikke er udmøntet i nogen aftale. Jeg vil bestemt ikke afvise, at der i forbindelse med den erhvervspolitiske indsats i Danmark kan findes støtteordninger, som har en meget lille betydning for erhvervsudviklingen, men jeg vil stærkt opfordre til, at den planlagte besparelse udmøntes på grundlag af en meget grundig gennemgang, der fokuserer på de mest grundlæggende udfordringer for de kommende års erhvervsudvikling i Danmark. En helt central udfordring i denne forbindelse er den danske produktivitetsudvikling, som har været nødlidende i mange år. Ser vi tilbage til tresserne og frem, har tendensen været, at den årlige vækst i arbejdsproduktiviteten er sunket til et lavere niveau for hvert tiår. Arbejdsproduktiviteten viser, hvor gode vi er til at skabe økonomisk værdi for hver arbejdstime, og selv om vi gennemsnitligt er blevet rigere og rigere og arbejder stadigt hårdere, så er vi også blevet dårligere til at skabe værditilvækst ud af indsatsen. Derfor må vi spørge os selv, hvordan vi skaber en erhvervsudvikling, der bringer os ind på markeder, hvor værditilvæksten i vores produkter og serviceydelser er højere end i dag. Det handler om erhvervsmæssig omstilling med fokus på nye produkter, nye serviceydelser og nye markeder. Her er der positive signaler i finansloven, og jeg vil opfordre til, at også den kommende omlægning af erhvervsstøtten kan bidrage hertil. Ser man på de hensigtserklæringer, som partierne i den nuværende regeringskonstellation tidligere er kommet med, er jeg rimelig fortrøstningsfuld. Alt i alt: Finansloven er ikke så tosset. Den tager fat på nogle centrale udfordringer i det danske sam-fund, og den rummer nogle dynamiske effekter, som peger fremad. Man kan altid ønske sig en bedre finanslov, men i den nuværende situation har partierne bag finansloven opført sig behersket og ansvarligt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...