Find æggene før påske

Kompost eller ej, så gælder det om at finde så mange snegleæg og snegle af typen den iberiske skovsnegl som muligt, og komme af med dem, inden æggene til foråret forvandler sig til hundredvis af små missiler. Får man lyst, kan man godt spise dræbersnegle, men de smager afskyeligt, og måske har de af samme grund ikke så mange naturlige fjender og dem de har, slår mennesket måske uforvarende ihjel med gift eller gør det med fuld overlæg i den tro, at alle store snegle er skadelige. I den iberiske snegls hjemland anses dræber-sneglen ikke for at være en gene, fordi de tørre somre dræber det meste af ynglen. I langvarige tørkeperioder dør en stor del af æg og unger, og sneglebestanden reduceres kraftigt. Hård frost uden snedække kan dræbe de overvintrende æg og snegle, som ikke ligger beskyttet. De mange milde og våde vintre her i landet har givet været med til at sneglen har bredt sig voldsomt. I Sverige, hvor man opdagede sneglen, før vi anede dens eksistens, viser undersøgelser, at mens (den også indførte) røde skovsnegl i løbet af 145 år har spredt sig til 97 lokaliteter, så har dræbersneglen i løbet af bare 23 år dannet bestande på ca. 900 lokaliteter. Dræbersneglene producerer op til 400 æg om året. Til sammenligning kan vinbjergsneglen kun klare 50-70 æg om året. Agersneglen, som også kan være et alvorligt skadedyr i landbrugsafgrøder, kan lægge helt op til 500 æg, men kan under gode forhold nå flere generationer på et år. Om dræbersneglen får flere generationer om året i Danmark, ved man endnu ikke. Sneglegifte kan generelt ikke anbefales i bekæmpelse af sneglene, da alle gifte har giftvirkning på andre organismer. Blandt andet dør også mange andre snegle, som angriber og dræber dræber-snegle. Det drejer sig om de to små arter af rovsnegle Kælderglanssnegl ( Oxychilus cellarius ) og Stor Glanssnegl (Oxychilus draparnaudi) . Disse to arter angriber særligt æggene, og et forsøg viste at O. cellarius kan æde 131 æg på 13 dage mens O. draparnaudi klarede 118 æg på ni dage. Vinbjergsnegle ser dog ud til at klare mosten. Svenske undersøgelser tyder på, at de omtalte rovsnegle måske kan udgøre en biologisk bekæmpelse af dræbersneglen. I Danmark er der flere, som har oplyst at vinbjergsnegle også æder dræbersneglens æg. Forplantningen hos snegle er meget speciel. Sneglene er nemlig tvekønnede (hermafroditter), dvs. at hvert individ producerer både sæd- og ægceller. Begge typer af kønsceller dannes i samme kirtel og afgives gennem en fælles kønsåbning ved henholdsvis parring og æglægning. Kønsåbningen er placeret på hovedets højre side. Parringen indledes med et parringsspil, hvorefter de to snegle gensidigt overfører sæd til partneren. Hos nogle snegle kan der endog ske en selvbefrugtning. Æggene befrugtes inde i moderdyret og lægges senere på et beskyttet sted. Ungerne ligner små udgaver af de voksne, når de kommer ud af ægget. Kilde: Naturhistorisk Museum Århus