Find bilen i Paris

Biler 15. september 2002 08:00

28. september går det løs. Da åbner årets største, internationale biludstilling, "Mondial de l'Automobile i Paris. Her viser alverdens bilfabrikker, hvad de sender på markedet i det næste halve års tid, og samtidig lufter de udvalgte fremtidsideer i en stribe konceptbiler. Udstillingen er åben for offentligheden hver dag fra 28. september til 13. oktober klokken 10 til 22. En heldagsbillet koster 9 euro - cirka 70 kroner. Har man kun tid til et aftenbesøg, kommer man ind for 6 euro efter klokken 18. Udstillingen fylder fem store haller i Paris Expo ved Porte de Versailles i byens sydlige centrum. Tag metroen dertil og husk solide travesko, for udstillingen er større end stor, og det er svært at finde p-plads i nærheden. Forud for åbningen er udstillingen åben for pressen, og Nordjyske Biler er med her for at rapportere om nyhederne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...