Trafikulykker

Find den bedste GPS

Styr uden om blindgyderne med vores vejviser til vejviserne

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

3D-bygninger er et sjovt indslag. Men næppe af stor værdi i det daglige.

Danskerne køber en halv million GPS-vejvisere om året, og der sidder snart en digital vejviser i hver tredje forrude. Hvor stifinderen tidligere var bundet til et fast monteret anlæg, domineres markedet i dag af håndholdte apparater. De er billigere og mere fleksible, fordi de let kan udskiftes, flyttes fra bil til bil og endda bruges til fods. Udvalget er eksploderet i takt med efterspørgslen, og producenterne lokker med alskens eksotiske finesser. Men mange af funktionerne har tvivlsom værdi i praksis. Se her hvordan du finder vej til en god vejviser - uden at betale mere end nødvendigt. Skærm Den mest åbenlyse forskel er skærmens størrelse. En stor skærm er selvsagt lettere at aflæse, især hvis man har langt til forruden. Til gengæld giver mindre skærme et mere handy apparat, der lettere glider i jakkelommen. Mange skærme er i bredformat, som det kendes fra moderne tv-apparater. I bilen har man ofte større gavn af at se fremad på ruten end at se til siden. Men ofte giver bredformatet plads til et sidepanel, som viser ekstra information om ruten. Skærmens kontrast og refleksbehandling afgør, hvor let den er at aflæse i solskin. Det kan være svært at vurdere i forretningen, men har du muligheden, så hiv apparaterne frem i lyset, før du køber. Husk også at tage sugekoppen med i din vurdering. Er den nem at montere og afmontere? Mange tyveknægte opfatter den tomme sugekop som en invitation til at smadre bilruden - i sikker forventning om, at resten af anlægget ligger i handskerummet. Betjening Mange gps-apparater kan også monteres på instrumentpanelet - på en sandsæk, en kraftig klæbepude - eller med et særligt beslag. Det kan være en god løsning i biler med stærkt skrånende forrude. Men måske begrænses mulighederne af antennens kvalitet. Mange modeller indeholder den såkaldte SiRFStar III teknologi, som er særdeles følsom. Det giver større frihed til at vælge den optimale placering. Betjeningen afhænger selvfølgelig også af apparatets menusystem. De fleste producenter prøver at holde brugerfladen enkel, men der er stor forskel på, hvor godt de lykkes. Prøv selv at tælle, hvor mange gange du skal trykke på skærmen (udover gadenavn og nummer) for at navigere til en vilkårlig adresse. Hertil kommer de andre betjeningsdetaljer, der betyder så meget i det daglige. Kan du for eksempel søge på vejnavn uden først at indtaste bynavn eller postnummer? Og kan vejviseren finde hjem med et enkelt tryk? Sådan noget viser sig først, når man bruger apparatet i praksis. Så hvis du har mulighed for at teste bag rattet, eller købe med returret, er det værd at betale lidt ekstra for denne service. Vejkort De billigste modeller sælges med kort over Skandinavien, mens de lidt dyrere modeller også omfatter Europa - og måske endda USA. Selv om du ikke har aktuelle planer om at køre sydpå, kan det ofte betale sig at ofre lidt ekstra for modellen med Europakort. Det er nemlig billigere end hvis du senere skal tilkøbe kortet. Vær opmærksom på, at “Europa” ikke er hele Europa. Ofte er dækningen f.eks. meget sporadisk i Østeuropa. Så husk at læse “det med småt” bag på æsken. Når du vurderer kortets dækning, skal du også se på de såkaldte interessepunkter (POI). Tjek om her er, hvad du skal bruge. Det være sig campingpladser, hoteller eller indkøbscentre. Tjek også kortenes dato. Der findes mange slagtilbud på lidt ældre GPS-vejvisere, og de kan bestemt være udmærkede. Men ofte er de medfølgende kort af ældre dato. Heldigvis sælges stadig flere modeller med en slags kort-garanti, hvor du gratis kan opdatere til et nyere kort, hvis et sådant f.eks. lanceres op til 30 dage efter købet. Ingen kort er perfekte, og derfor er her et stort potentiale for brugerskabte rettelser, som især TomTom har forstået at udnytte. Her kan du eksempelvis overføre ekstra interessepunkter fra databaser på nettet. Og hvis en vej er lukket, kan du selv tilføje rettelsen - og lægge den ud på nettet til andre brugere, som igen leverer rettelser til dig. Bilradioens gammeldags trafikmeldinger er ofte uvedkommende. Mere målrettet er det såkaldte TMC-system, der også virker over FM-båndet. For at modtage disse trafiksignaler skal du derfor bruge en ekstra antenne - ofte i form af en løs ledning, der lægges ud i forruden. Ikke særlig elegant. I andre modeller er TMC-antennen indbygget i strømkablet til cigartænderen. Det reducerer kabelrodet, men betyder også, at du går glip af trafik-info, når vejviseren kører på batteri. I øvrigt er TMC langt fra nogen mirakelkur. Masser af vejspærringer, kødannelser og trafikuheld varsles slet ikke. Tjenesten virker heller ikke i alle lande, og nogle steder koster den ekstra. Men når systemet ellers virker, og man bliver gelejdet uden om en motorvejskø, mens alle de andre biler fortsætter ligeud, er gevinsten til at tage og føle på. Grafik Alle vejvisere tilbyder forskellige former for kort-visning. Nogle har endda en 3D-model, der viser højdeforskelle i landskabet. I Danmark er denne finesse noget nær værdiløs. De gange vi har testet 3D-funktionen, forblev grafikken i hvert fald flad som en pandekage - også i de mest kuperede områder omkring Himmelbjerget. En anden grafisk finesse er visning af 3D-bygninger. Det ser flot ud med sådan et lille Eiffeltårn på skærmen, men hvor tit kører man lige forbi den slags monumenter? Så er der nok større nytteværdi i specifikke ikoner, der f.eks. ikke bare viser tankstationer med et tank-symbol - men med det rigtige logo, så man på lang afstand kan se, om der er tale om Shell, Q8 eller Statoil. Smart hvis man har et benzinkort i tegnebogen. Mindst lige så nyttig er den såkaldte vejbane-assistent, hvor skærmen viser, hvilken vejbane, du skal placere dig i. Det kan blive din redning ved store motorvejsfletninger. Men funktionen virker normalt kun ved de største knudepunkter, så du slipper ikke for selv at holde øje med skiltene. Fartkontrol Alle GPS’er kan vise, hvor hurtigt man kører. Endda med større præcision end bilens speedometer, der typisk viser lidt for meget. Som regel kan man også indstille en alarm, så vejviseren protesterer højlydt, når man overskrider en bestemt hastighed. Mange modeller kan endda vise et lille skilt på skærmen med den aktuelle fartgrænse. Men ofte viser skærmskiltet 50 på strækninger, hvor man må køre både 60, 70 og 80 km/t. Så hvis man kobler denne funktion sammen med fart-alarmen, bliver det for alvor irriterende. En del nyere modeller kan også advare mod stationære fartkameraer. Det er endnu en nyttig finesse, som sjældent er særlig pålidelig. For eksempel hyler alarmen, når man kører forbi de tomme kamera-kasser ved indfaldsvejene til Århus. Men hvis det kan få nogle københavnere til at sænke farten, er det vel ikke helt omsonst. Telefoni Bliver du fanget med den ene hånd på rattet, og den anden på mobilen, koster det et klip i kørekortet. Så er det billigere at vælge en stifinder med indbygget bluetooth til håndfri samtaler. Bluetooth er rigtig smart: Når du først har “parret” din mobiltelefon med vejviseren ved at indtaste et par koder, oprettes forbindelsen mellem de to automatisk, hver gang du sætter dig ind i bilen. Hvis GPS’en vel at mærke er tændt og til stede. Så hvor smart er det lige at bygge telefoni ind i vejviseren? Eller for at spørge på en anden måde: Ringer din mobil kun, når du bruger GPS’en? Hvis ikke er du bedre tjent med en traditionel øresnegl. Eller endnu bedre: en bilradio med indbygget bluetooth. Radioen er jo altid i bilen, og lydkvaliteten fra bilens højttalere er langt bedre end klangen fra selv de bedste GPS-apparater. Multimedia Den ringe lydkvalitet reducerer også GPS’ens anvendelighed som mp3-afspiller. Nogle producenter prøver at løse problemet ved at indbygge en fm-sender, så man trådløst kan overføre lyden til sin bilradio. Resultatet er i bedste fald en susende og meget “fm-agtig” lyd. I værste fald får du slet ingen forbindelse. Det afhænger af tag-antennens placering og radioens følsomhed. Muligheden for at føre kørsels-instrukserne over radioen har også den store ulempe, at man så hverken kan høre radio eller cd, mens man navigerer. En del vejvisere kan også afspille video, men igen skal man tænke sig lidt om. Du kan ikke se video, mens du navigerer - og det kan dem på bagsædet heller ikke. Her er en mobil dvd-afspiller, evt. med ekstra skærm til nakkestøtten, nok en bedre løsning. Så undgår du også at købe ekstra hukommelseskort til vejviseren, ligesom du slipper for at konvertere dine dvd-film til et format, der understøttes af GPS’en, hvilket kan være en nørdet omgang. Endnu flere vejvisere kan vise digitale billeder, men igen-igen: Hvor nyttig er det lige? Mange moderne lommekameraer har en skærm, der er omtrent lige så stor som vejvisernes. Så hvorfor dog besvære sig med at flytte billederne fra det ene apparat til det andet? Hermed altså endnu et eksempel på en finesse, der i praksis er knap så meget værd, som man først kunne tro. Det betyder ikke, at man altid skal købe det billigste. Tværtimod kan det ofte betale sig at ofre lidt ekstra på en større skærm og et mere omfattende og aktuelt kort. Og ikke mindst: en betjening, der falder dig naturlig, så du ikke ender med at fare vild i vejviseren.