EMNER

Find den bedste opvaskemaskine

Det norske Forbrukerrådet har testet 10 forskellige opvaskemaskiner - og kåret to vindere.

Står man og mangler en ny opvaskemaskine, så kan det vær een god idé at kigge forbi det norske Forbrukerrådets hjemmeside. De har nemlig testet 10 opvaskemaskiner med miljøprogram, og har kåret et par vindere af testen. Én maskine løber med kåringen som testens bedste, mens en anden maskine løber med "bedste køb"-prædikatet. Vasker lige godt Konklusionen fra det norske testhold er, at når det gælder maskinernes evne til at vaske rent, så er de stort set lige gode - uanset prisen. De dyre er marginalt bedre til dén disciplin end de billigste, men ikke nær så meget, som prisforskellen burde berettige til. Derfor stikker IKEAs Lagan DW60 af med prisen med "bedste køb", idet den primært skiller sig negativt ud på støj og vandforbrug samt at den er ret lang tid om en vask. Til gengæld vasker den ifølge nordmændene lige så godt som testvinderen. Og testvinderen er: Siemens' SN45M203SK, der ifølge testen vasker godt, ikke støjer ret meget og er miljøvenlig med et lavt vand- og elforbrug. http://forbrukerportalen.no/Tester/2010/test_av_oppvaskmaskiner_med_miljoprogram

Forsiden