Hjørring

Find din slægt

Både DR og BBC har i tv-programmer fundet frem til kendte menneskers slægter.

Måske er du i familie med nogle af personerne på billedet. Billedet forestiller et folkehold på Sejlstrup Hovedgård fra 1943.Privatfoto

Måske er du i familie med nogle af personerne på billedet. Billedet forestiller et folkehold på Sejlstrup Hovedgård fra 1943.Privatfoto

Men det er ikke kun kendte danskere, der har spændende slægter. Enhver, der går på jagt i sin egen slægt, vil finde overraskende, sørgelige, sjove og spændende historier. I weekenden giver Historisk Arkiv i Hjørring alle interesserede muligheden for at lære at rejse tilbage i tiden. Lørdag fra klokken 10 - 16 vil der være mulighed for at se hvad arkivets samlinger af arkivalier, billeder og film kan give af oplysninger om byen, bygninger, kvarterer, virksomheder, butikker, slægter, enkeltpersoner og meget, meget mere. Man kan også få hjælp til selv at komme igang med slægtsforskning og få besvaret spørgsmål om slægter og slægtsforskning af medlemmer fra Slægtshistorisk Forening. Der vil også være hjælp til at få tyder de gamle, krøllede bogstaver. Arrangementet er gratis.