EMNER

Find en model

Der har været nogle artikler i pressen om langtidsstraffedes gæld til det offentlige, når de har udstået deres straf. Det billede, der tegner sig, er, at det en ting at afsone en straf i et fængsel. Det kan være strengt, men en indsat er dømt på grundlag af en retssag, der er mundet ud i en dom.

Når den straffede til sin tid har udstået sin straf, ser det ud til, at vedkommende ofte lander med en regning for omkostninger såsom forsvarssalær, lægelige undersøgelser, regnskabsmæssige og tekniske undersøgelser. Disse omkostninger kan løbe gevaldigt op over f.eks. en 10-års periode. Hvorledes skal en løsladt straffefange kunne komme ud af den klemme? Det er et godt spørgsmål. Som oftest ender det hele med, at den løsladte falder tilbage i kriminalitet. Den problematik er der kloge folk, der er i gang med at udrede. Materiale modtaget fra Kriminalforsorgen dokumenterer, at en dømt i retten kan lande med at skulle betale op til flere hundredtusinde kroner, og den gæld ender med at spænde ben for de løsladtes muligheder for at undgå ny kriminalitet. Direktøren for Kriminalforsorgen er af den opfattelse, at sagsomkostninger kan modvirke resocialisering af de kriminelle, fordi det tager modet fra folk. Derfor vil det blive nødvendigt at finde en model ud den gældsklemme. Det ser også ud til at kloge folk vil gøre noget ved det - ikke for at skaffe flere kriminelle, men for at få tidligere kriminelle til at genfinde dydens smalle vej og undgå, at uerholdelige krav konverteres til ny kriminalitet.