Find legebarnet frem
Det handler om at lære gennem oplevelser, når man besøger Universitarium i Utzon Center
AALBORG: Hvordan gør du dit hjem til et sikkert, sundt og rart sted at bo?
Ved at bruge sine sanser i Universitarium er der mulighed for at finde nogle af svarene i en række aktiviteter målrette børn og unge med det overordnede tema Byg og Hyg.
Hvor mange metalplader kan søjler af sugerør for eksempel bære.
Det prøver otte årige Amalie Brichstein Nielsen koncentreret at finde ud af.
Og det er det, det hele handler om.
At finde det indre legebarn frem, prøve selv - og på den måde lære.
Det skal være sjovt at lære
Aalborg Universitet står bag den interaktive udstilling, der har til formål at øge interessen for naturvidenskab og teknik.
- Leg er en vigtig del af det her. Hvis man synes, det er sjovt at lære, er man nemmere at motivere, siger Astrid Munk, der er en af udstillingens daglige ledere og læser til civilingeniør i sundhedsteknologi.
- Udstillingen relaterer til dagligdags fænomener, og vi vil gerne have, at man bliver forundret via sine sanser. Hvis man undres, bliver man nysgerrig og får forhåbentlig en aha-oplevelse. Dermed bliver man både en oplevelse og en viden rigere.
Cirka 25.000 forventes at besøge årets Universitarium, der er for alle fra 10 år og opefter. Der er gratis entré alle ugens dage fra klokken 10 til 17 til 12. august.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.