Find ny tryllestav

"Alle i gang", "Hurtigt i gang", "Tidlig indsats", "Ny chance" osv. Kært barn har mange navne - fællesnævneren er flere samtaler til ledige - massiv opdækning og aktivering.

Siden 1994 har den politiske diskurs sat dagordenen for politikken på beskæftigelsesområdet - den aktive arbejdsmarkedspolitik. En tryllestav, der ville få ledige i job og gøre de syge raske. Senest har rigsrevisionen imidlertid afdækket, at for nogle grupper er chancen for at få arbejde og blive helt eller delvist selvforsørget betydelig større såfremt man ikke har deltaget i mange samtaler og massiv aktivering. Dette er der ikke noget nyt i. Den kvantitative evaluering af "Alle i gang" fra okt. 2009 viste det samme - i bedste fald ingen effekt af aktiveringen - i værste fald negativ effekt af aktivering. Evaluering blev tiet ihjel af Arbejdsmarkedsstyrelsen, som havde købt og betalt undersøgelsen. Hurtigt bestilte Arbejdsmarkedsstyrelsen Rambøll til at udarbejde en kvalitativ evaluering - som konkluderede at kvalitativt kunne der peges på positive effekter - hvis man nøjedes med at se på gruppen af aktiverede og ikke medregnede kontrolgruppen af ikke-aktiverede. Indsatsen skulle blot videreudvikles - nu resultaterne var ganske fraværende. Også evaluering af aktivering syge viser, at ingen bliver mere eller hurtigere raske af aktivering. Endnu længere tilbage har Det økonomiske råd konkluderet nogenlunde det samme vedr. aktivering af alle grupper. Fælles for rapporterne, der dokumenterer negativ effekt af aktivering er, at de alle har en kontrolgruppe med. Effekten af aktivering måles op af en lignende gruppe, som ikke er aktiveret. Når store grupper af ledige hele tiden aktiveres, er det af naturlige årsager ikke nemt at lave den slags målinger - for der eksisterer ofte ikke en kontrolgruppe som ikke aktiveres. Af samme grund kan der jo altid konkluderes positiv effekt af aktivering, for nogen får jo arbejde - grundet i aktiveringen - eller på trods af denne. Dette er jo i sig selv en fordel for et beskæftigelsessystem, hvor ministeren i toppen har besluttet at aktivering er vejen ind på arbejdsmarkedet. Rambøll har - betalt af Arbejdsmarkedsstyrelsen - sprøjtet den ene rapport efter den anden ud om dette. Man aner dog i de mange rapporter en opgivenhed - for tilsyneladende kan hverken Arbejdsmarkedsstyrelsen og Rambøll konkret pege på, hvad der virker og ikke virker af aktivering - man leder desperat efter tryllestaven, der med et lille kast med et drys stjernestøv kan få jobcentrene til at tilbyde de ledige - eller nærmere tvinge de ledige i en aktivering, som vil få dem i job. Den mangelfulde effekt af aktivering dokumenteret i et væld af rapporter - har dog ikke givet anledning til refleksion over aktiveringens nytteværdi. Som lemminger har jobcentrene til dels styret og rådgivet af de lokale Beskæftigelsesråd - messet og besluttet den en beskæftigelsesplan efter den anden i årenes løb - hvor aktiveringen var og er målet - og midlet til at få ledige i job. Ingen i beskæftigelsessystemet har tilsyneladende ønsket at åbne øjnene for at der rent faktisk gennem alle årene har været en omfattende dokumentation, som mildest talt har sået store tvivl om aktiveringens guddommelige kraft. Hvorfor har jobcentercheferne og deres analysearbejdere ikke nærlæst evalueringsrapporterne og dokumentationen gennem årenes løb - også de rapporter der viser, at aktivering rent faktisk er spild af penge og næppe til gavn for de ledige? Hvorfor sker der ingen refleksion og tankevirksomhed - og en melding tilbage til ministeren om, at den er helt gal. Retorikken omkring aktivering som løsning på arbejdsløshedsproblemet og løsningen på alle andre sociale problemer er så massiv - og ureflekteret, at selv ledige langt hen af vejen tror, at aktiveringen er løsningen på problemerne i deres liv. Ingen har jo godt af at gå passive hen (som før den såkaldt aktive arbejdsmarkedspolitik - kan man næsten høre, der bliver tilføjet) Nu dækker den "fortidige" passive arbejdsmarkedspolitik op gennem 80'erne - sjovt nok - over at ledige havde ret til arbejdstilbud - på ordinære vilkår vel at mærke - og ikke mindst ret til uddannelsestilbud - ordinær uddannelse vel og mærke - hvordan dette lige kan betegnes som passivt - står hen i det uvisse - men er i øvrigt også glemt af alle i beskæftigelsessystemet. Men måske er det på tide at alle - sagsbehandlere - jobcenterchefer, Beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesministeren vender tilbage eller frem mod nye indsatser til at få ledige i job. En start kunne jo være at tage lovgivningens ord om at tilbud til ledige skal tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den lediges ønsker og forudsætninger, alvorligt. Dette ville med et tryllestav lukke jobcentrenes - og anden aktørers - aktiveringsforløb af tvivlsom kvalitet. En sidegevinst vil være at der ikke længere vil være kedelige historier i medierne om aktivering af så dårlig kvalitet, at selv ministeren undsiger dem. Næste skridt kunne jo være at give ledige nye rettigheder ex. ret til et jobtilbud - på ordinære vilkår og/eller et uddannelsestilbud. Måske de mange nye job og uddannelsespladser, der er behov for, kan finansieres af de milliarder, som ellers ville være brugt på aktivering uden effekt. Måske kan vi her finder en ny tryllestav.