Lendum

Finder han mon en nål ...

Installationens bagmand har fået en del reaktioner på sit pudsige påfund

LENDUM:Man må ikke håbe staklen lider af høfeber, for så må den uheldige cyklist efterhånden har nyst sig en pukkel til i rundballens indre. Det kan måske være en af de tanker, der suser gennem gennem hovedet på de bilister, der siden i torsdags er kørt ad Lendumvej, hvor en cykel og et par støvler har været solidt plantet i høet. Der er imidlertid ingen grund til bekymring, for installationens bagmand, Orla Pedersen, der bor på den anden side af vejen, bekræfter, at der ikke er nogen lemmer i støvlerne. - Jeg har fået en del opkald fra folk, som spørger, om jeg da ikke kan hjælpe manden!, fortæller Orla Pedersen, tidligere S-medelm af Sindals kommunalbestyrelse. Selv kalder han i øvrigt værket for Pit Stop.