Natur

Findes der kun én sandhed?

25.2. går Hr. Laurits Krog til modangreb på det, han betegner en koordineret aktion fra funktionærer i Dansk Landbrug.

På vegne af det ene af de ”koordinerede” indlæg, han henviser til (Mogens S. Mogensens 21.2.) kan jeg hermed oplyse Hr. Laurits Krog om, at indsatsen ikke er koordineret. M.S.M.’s indlæg er et i en række af indlæg fra planteavlskonsulenter ansat i AgriNord, som syntes det var på tide med nogle andre tal og fortolkninger end dem som Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Råd og folk som Hr. Laurits Krog m.fl. i lang tid har bombarderet offentligheden med. Som planteavlskonsulenter har vi længe haft svært ved at forholde os til den virkelighed ovennævnte med stor dygtighed og ved gentagelse af de samme mantraer gennem lang tid har fået printet ind i befolkningens bevidsthed som ”sandheden”. Vores indlæg – dette inklusiv – er derfor det syn på tingenes tilstand som vi har oplevet gennem vores virke som konsulenter. Et virke, hvor det i øvrigt dels er svært at genkende mantraet og dels (og hvad værre er) er endnu sværere at få de af mantraet affødte love og regler til at passe med virkeligheden ude i landbruget. Missionen er for os at løfte sløret for en anden sandhed end den gamle gennemtærskede og vise at der mindst er én anden side af tingenes tilstand, for sandheden er: Findes der én, eller findes der tusind sandheder? Men for at vende tilbage til Hr. Laurits Krogs indlæg. Det anføres, at Danmark har forpligtet sig til at leve op til EU’s direktiver for natur og vandmiljø, hvilket er ganske rigtig. Men kan det kun gøres ved at skrue på kvælstofskruen i landbruget og hvornår er målet nået? Da vandmiljøplan II løb ud (2001), var målene i den næsten nået og den seneste opgørelse fra DMU viser, at vi nu er helt i mål, hvad den del af landudledningerne, der lægges landbruget til last angår. Præmien har som bekendt være nye planer siden. Til sammenligning kan nævnes, at man i Tyskland for at opfylde forpligtelsen i nitratdirektivet har valgt at sige, at der maksimalt må udbringes 1,7 dyreenheder (DE)/ha (170 kg N/ha). Tyske landmænd har så derudover lov til at fylde op til det planteernæringsmæssigt optimale kvælstofniveau med handelsgødning (græsmarker optager ca. 300 kg N/ha, hvedemarker (180-200 kg N/ha). I Danmark er grænsen sat dels af kvælstofkvoter og dels harmonikrav (max 1,4 DE for svin, mink, kyllinger og 1,7 DE/ha for kvæg). Begge dele har bevirket at den gennemsnitlige kvælstoftilførsel på hele det dyrkede areal i Danmark er faldende og i 2008 var 171 kg N/ha (Kilde: Danmarks Statistik) for både husdyrgødning og handelsgødning, svarende til hvad tyskerne må køre ud i husdyrgødning alene! Hvad antallet af svin og DE som hele angår, så er antallet af DE siden 1992 faldet fra 2.4 millioner til 2.17 millioner så hvordan hr. Laurits Krog kan få det til at være en stigning må stå for hans egen regning, ligesom hans fremførelse af en ubalance pga. af en stor kvælstoftilførsel til afgrøderne også må stå for hans egen regning, da det er et faktum at Plantedirektoratets kvælstofkvoten i sin tid blev sat 10% under det optimale planteernæringsmæssige kvælstofniveau og siden er blevet reduceret yderligere. Kvoten til en dansk hvedemark er i indeværende sæson ca. 155 kg N/ha (afhængigt af jordtypen), hvilket er langt under de 180 kg N som planten som minimum kan optage og igen langt under hvad hveden får syd for grænsen. Derfor er arealet med brødhvede i Danmark også faldet drastisk siden indførelsen af kvælstofkvoter. Ligesom med antallet af husdyr må det også stå for Hr. Laurits Krogs egen regning at naturen lider og forsvinder. Fra 1992 - 2008 er der forsvundet ca. 100.000 ha dyrket landbrugsjord og der kommet 40.000 ha ny skov til (kilde: Danmarks Statistik), så selvom Hr. Laurits Krog givetvis føler at landbruget har bredt sig og antallet af svin er steget, så findes der ikke tal, der kan bekræfte påstanden. I Tyskland har man desuden valgt at opfylde forpligtelserne til EU’s naturdirektiver ved målrettede opkøb af landbrugsjord i særlige indsats områder hvor der er natur og ikke som i Danmark, hvor det har været generelle udpegninger over hele landet. Hermed til Hr. Laurits Krog, den danske måde at leve op til forpligtelserne på er ikke den eneste måde det kan gøres på og den danske tolkning af f.eks. nitratdirektivet ikke den eneste sande tolkning og HR. Laurits Krogs udlægning af sandheden er ikke den eneste. Men så længe der tænkes efter mantraet, så vil det, som Hr. Laurits Krog anfører, se ud som der kun finde én medicin.