Klokkerholm

Fine fund ved detektorrallyet

35 fik lov til at bruge detektorer på Byrhøj

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Inde i teltet var der en plancheudstilling om Stentinget og de foregående års detektorrallyer, som foregik på den anden side af hovedvejen ved Byrhøj. Foto: Ole Torp

KLOKKERHOLM:- Der er allerede på nuværende tidspunkt fundet uendeligt mange fragmenter. Men langt størsteparten er ikke af historisk interesse for os her. Alt i alt vil jeg dog sige, at der en del fine fund i år - faktisk flere end sidste år.

Således karakteriserede Morten Larsen, som er afdelingsleder for arkæologi på Vendsyssel Historiske Museum (VHM), da omtrent halvdelen af den afsatte tid var gået på dagen, hvor der var detektorrally på Stentinget nord for Klokkerholm med deltagelse af 35 detektorfolk. De var udvalgt af VHM som de eneste, som ved en lejlighed som denne har fået tilladelse af museumsfolkene til at bryde den form for fredning, som er pålagt området. - Hvis man uden vores tilladelse går ind og bruger en metaldetektor på disse marker, så er det direkte ulovligt, og jeg vil opfordre lokale beboere til at holde øje med, at det overholdes, sagde Morten Larsen.

Ved denne efterhånden årligt tilbagevendende begivenhed, som arrangeres i fællesskab mellem VHM og deres udpegede detektorførere samt foreningen "Klokkerholm - Byen i Landskabet" var der stillet et telt op mellem de to marker, hvor detektorførerne gik, og her var der dels mulighed for at se en udstilling lavet af Lokalhistorisk Arkiv om Stentinget og de foregående detektorrallyer. Der var også mulighed for at få en sandwich og noget at drikke til, og mange af de lokale beboere udnyttede muligheden for at lave en udflugt til stedet.

Dagen før havde elever fra Klokkerholm Skoles 5. og 6. klasser hjulpet med at afsøge de felter, som detektorførerne skulle gå i. Der blev afsat i alt 40 felter, og da der var tilmeldt 35 detektorførere, så var nogle af dem, som fik mere end ét felt at gå i.

På et tidspunkt samledes mange interesserede inde ved et bord i teltet, hvor Morten Larsen fandt de ting frem, som på det tidspunkt var fundet. Der var f.eks. tale om en såkaldt tempeldenar af sølv fra 900-årene, et dragtspænde fra første halvdel af 900-tallet af bronze med forgyldning og en nøgle fra vikingetiden. Morten Larsen gav en udførlig forklaring på de enkelte ting og svarede på spørgsmål. En fortrinlig form for historisk formidling.

Alt i alt må man sige, at arrangementet også i år har været en succes, som ganske sikkert vil blive gentaget til næste år. Man bliver jo ved med at finde relevante ting, som bakker teorien om et vigtigt magtcentrum i Vendsyssel op. Det er også værd at bemærke, at vejret var ideelt til netop den slags begivenhed.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst