Fine regnskaber i boligforeninger

Overskud og ingen panderynker

Byrådet i Mariagerfjord har godkendt regnskaberne i to boligforeninger - Den selvejende institution Lette Kollektivboliger i Assens og Havndal, samt Boligforeningen af 1986 Mariager. Revisionen har ikke haft bemærkninger, og det havde byrådet heller ikke. Begge boligforeningers regnskaber viser overskud.