Fine resultater på landsstævne

BRØNDERSLEV:De fem ryttere fra Brønderslev Rideklub, der deltog i landsstævnet i dressur i Birgittelyst, har al mulig grund til at være stolte. Det blev til rigtig gode placeringer til rytterne. Både ridelærer Charlene Sørensen og Mette Skov var med på træningspladsen, og den nystartede berider Ole Madsen kom også på besøg for at bakke op om rytterne. Klubbens formand, Mie Storkborg, betegner resultaterne for gode for en så ung klub som Brønderslev Rideklub. Maja Frederiksen havde to ponyer med. I LA4 for Kat II pony på Odbjergs Imitz opnåede hun en førsteplads med hele 67,7 procent af de opnåelige points. Mie Storkborg fortæller, at OL-ryttere rider måske 75-80 procent. LA5 for Kat I pony på Jessie Z opnåede en syvendeplads på 63,7 procent. I øvrigt havde Maja Frederiksen nogle gode ture i klasserne PRM og PRT på Jessie og Imitz, der dog ikke rakte til plaeringer, men alligevel var over 60 procent. Marlene Storkborg deltog i sit første landsstævne, og det gik godt. Hun opnåede en førsteplads i PRI04 for Kat 1 pony på Ulfenbach Desiree C med66,4 procent. I LA4 for KAT1 pony på Ulfenbach Desiree C blev hun nummer ét, men uplaceret med 64,2 procent. Selv om der ikke rakte til placeringer, opnåede Pernille Holmsgaard Eriksen på Flintdales Makke at ride 60 procent i begge startende klasser, nemlig PI04 og LA4. Charlotte Jacobsen deltog i sit første landsstævne, men resultatet rakte ikke til palcering på hesten Højvangs Lasanto, men det blev til 58,4 procent i JRI, da Lasanto var noget urolig over al stævnetumulten. CVetumulten. Claudia Vinter Jensen ydede en fin præstation på Alibaba, men opnåede ikke placering i den svære klasse JRI for hest.