Japan

Fine snit med japansk sav

De japanske håndsave ser elegante ud, men kan de overhovedet konkurrere med de håndsave og fukssvanse, som vi ellers bruger? En japansk håndværker vil aldrig være i tvivl, mens en europæisk vil mene, at den kræver tilvænning. Den japanske sav har meget at byde på for både håndværkeren og gør det selv-manden. Den er hurtig, op til tre gange hurtigere end en almindelig fukssvans, og dens tynde snit er suverænt til det fine snedkerarbejde. Det hænger sammen med savens særkende: at den kun saver baglæns!