Finere franskmand

På internettet huserer der billeder af en ny Peugeot 308 SW

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Peu­geot 308 SW vok­ser en smu­le i for­hold til da­gens mo­del. Men der er end­nu in­gen in­for­ma­tio­ner om det bli­ver en syvpersoners bil el­ler ej.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at der slipper billeder ud af nye biler, før fabrikkerne egentlig havde tænkt det. Det er også tilfældet med den nye Peugeot 308 SW - en stationcarmodel der præsenteres som konceptbil på næste måneds biludstilling i Frankfurt. Det er selv sagt sparsomt med officielle informationer om den nye familievogn, der afløser 307-modellen, som i flere år har været blandt de mest solgte biler herhjemme. Men i internationale medier spekuleres der i, om bilen får mulighed for syv sæder, som den nuværende, eller ej. Det skulle dog være sikkert og vist, at 308 SW vokser i forhold til dagens model, der ellers er en rummelig størrelse. Motorprogrammet er også mere eller mindre kendt, da det vil være identisk med den fem-dørs 308, som er på markedet i oktober. Det betyder nye, økonomiske benzinmotorer udviklet i samarbejde med BMW og dieselmaskiner fra 90 hk til 170 hk.