Sæby

Fingernem udstilling

SÆBY: I over 30 år har teater-mennesket Renée Adrian rejst land og rige rundt med sin musikalske legestue. Tusindvis af børn har grint og gyset sammen med Adrians 100 fingerdukker, der alle er små personligheder. Men et langt liv på landevejene slider, så fingerdukkerne har fået en pause. Således udstilles det p.t. på Sæby Bibliotek, hvor alle interesserede er velkomne til at være med på en kigger i åbningstiden. Man kan ved selvsyn konstatere, at dukkerne er meget forskellige. Nogle er strikkede, andre hæklede eller syet i filt. Renée Andrian har ud over sin musikalske legestue haft travlt med at skrive børnebøger og indspille cd'ere med sanglege. kjær