Fingrene væk fra efterlønnen

TRYGHED: Jeg har i sommerens løb undrende fulgt debatten omkring afskaffelse af efterlønnen. Kære politikere og vismænd samt andre kloge hoveder: Hold fingrene fra efterlønnen. Det er naivt at tro, man kan skaffe flere i beskæftigelse ved at afskaffe efterlønnen, ligesom det er naivt at tro, at der kommer flere i beskæftigelse ved at forringe dagpengesatserne. Derfor, kære politikere, afskaf/nedtrap efterlønnen på en mere begavet og samfundsbevidst måde. Skab flere jobs, interessante/vedkommende jobs. Hvis man dertil sikrer, at de enkelte arbejdspladser går i gang med at skabe trygge rammer for "Det grå guld", så reduceres tilgangen til efterløn automatisk. De politikere, som råber højest, burde gå i dialog med arbejdsgiverforeningerne og opfordre dem til sammen med virksomhederne at indgå sådanne sociale forpligtelser. Jeg har været fagligt aktiv det meste af mit voksne liv, og jeg har i frisk erindring hvorfor, efterlønnen blev indført. Det gjorde den pga. den store arbejdsløshed, i særdeles blandt de unge, og der var et politisk ønske om at bryde den sociale situation, som mange allerede var bragt i - nemlig offentlig forsørgelse fra vugge til grav. Samtidig kunne man tilbyde den ældre arbejdskraft en værdig måde at forlade arbejdsmarkedet på med æren i behold, uden at blive fyret pga. den teknologiske udvikling og til dels pga. af nedslidning. Jeg har set en større gruppe af mine medlemmer benytte sig af den mulighed, og oplevet dem forlade arbejdspladsen med rank ryg efter et langt arbejdsliv på mere end 40 år. I parentes bemærket er jeg i skrivende stund selv 55 somre gammel. Jeg startede mit arbejdsliv som barn, med avis-, og mælkeudbringning, derefter som cykelbud. Så ud af skolen i sommeren 1963 og i lære som ekspedient, og på nuværende tidspunkt har jeg været på arbejdsmarkedet i godt og vel 40 år. I øvrigt har jeg som tillidsrepræsentant selv været med til på min arbejdsplads at forhandle tryghedsaftaler på plads, hvor både jeg og virksomheden skelede til, at efterlønnen var der, således at vi var sikre på, at de ældre, der blev afskediget pga. strukturændringer og den teknologiske udvikling, alligevel kunne forlade arbejdspladsen med vished om en fornuftig økonomi.