Fingrene væk fra eksklusivaftaler

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er parat til at forbyde eksklusivaftaler for både lønmodtagere og arbejdsgivere som om de hellere end gerne vil af med de frivillige eksklusivaftaler.

Regeringen skal "redde" de lønmodtagere , som er omfattet af en eksklusivaftale, fordi aftalerne kun handler om fagforeningstvang, og arbejdsgiverne bliver ikke nævnt, men det er som om regeringen forudsætter , at arbejdsgiverne betragter aftalerne som et onde. Er det nu helt rigtigt? Følger man lidt med i de forskellige landsdækkende aviser og ser nyhederne på tv, så er det faktisk flere større arbejdsgivere – såsom Vestfrost og Jysk – som har glæde af eksklusivaftalerne. Det letter administrationen bl.a. med pensionsindbetalingerne og sørger for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår, som er vigtige forhold, hvis man skal tiltrække nye, unge medarbejdere. Det kan godt være, at regeringen har en idé om, at eksklusivaftalerne er ude af trit med udviklingen på det danske arbejdsmarked, men faktum er, der er tale om frivillige aftaler mellem parterne, som forhandles med et indhold, der opfylder begge parters interesse. Det er værd at huske på, at hvis aftalen ikke lever op til parternes forventninger, så genforhandles den med jævne mellemrum, og der står frit for at ændre indholdet. Der er simpelthen ingen grund til, at regeringen blander sig , hvad er det næste de vil blande sig i? Er det forbud mod kollektive overenskomster? * En aftale om, at medlemmer af en arbejdsgiverorganisation udelukkende beskæftiger medlemmer af en bestemt faglig organisation. * Over 200.000 danskere arbejder på overenskomster med en eller anden for eksklusivaftale Den skulle hellere tage og bruge krudtet på nogle af de andre områder, som ikke syntes at regulere sig selv på en hensigtsmæssig måde – her tænker jeg især på velfærdsområdet. Så, Claus Hjort Frederiksen, dette er en aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere Hold fingrene væk..