Hirtshals

Finhval vender hjem til Nordjylland

I efterårsferien bliver det 17 meter lange hvalskelet udstillet i Nordsøen Ocenarium - senere skal skelettet en tur til Blokhus

Finhvalen blev en publikumsmagnet, da den strandede ved Blokhus Strand i skolernes vinterferie. Arkivfoto: Mette Nielsen

Finhvalen blev en publikumsmagnet, da den strandede ved Blokhus Strand i skolernes vinterferie. Arkivfoto: Mette Nielsen

HIRTSHALS:Den 17 meter lange finhval, der i vinterferien skyllede død op på Blokhus Strand, vender snart hjem til Nordjylland.

- Efter at vi har renset knoglerne, er de sendt til Statens Naturhistoriske Museum i København. Her arbejder konservatorer med at samle det store hvalskelet. Når det er overstået, køres det færdige skelet tilbage til Nordjylland, så det kan udstilles på Nordsøen Ocenarium i Hirtshals i skolernes efterårsferie, oplyser Anders Østerby fra skoletjenesten ved Nordsøen Oceanarium.

Finhvalen blev en publikumsmagnet, da den strandede ved Blokhus Strand i skolernes vinterferie. Snart kan den igen trække folk af huse. når det store hvalskelet udstilles i Nordsøen Ocenarium. Arkivfoto: Hans Ravn

Skelettet af den nordjyske finhval kan ses i oceanariet allerede fra efterårsferiens første dag - lørdag 15. oktober. Hvalskelettet vil blive udstillet ved "Hvalforskerhytten", der er kernen i oceanariets hvaludstilling. Her kan det ses frem til april, idet skelettet i ugerne 14-28 skal udstilles i Jammerbugt Kommune.

Finhvalen, der er verdens næststørste dyr - kun overgået af blåhvalen - var frem til begyndelsen af 1900-tallet så almindelig i Skagerrak, at man i Norge drev hvalfangst på dem.

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.