Finn savner plads til desvageste på velfærdstoget

Et land så rigt som Danmark kan ikke tillade sig at anbringe hundrede af tusinder på et sidespor, mener 3F’s formand i Aalborg

Det var som til­lids­mand på Spæn­com, at land­mands­søn­nen fra Far­strup for al­vor blev en­ga­ge­ret i fag­be­væ­gel­sen. - Jeg har al­tid haft lyst til at blan­de mig, ly­der Finn Bør­ge Jensens for­kla­ring på, at kol­le­ger­ne i sin tid valg­te ham til pos­ten, der i dag va­re­ta­ges af Tom­my Jør­gen­sen (th.) - der i øv­rigt også var på Spæncom i Finn Bør­ge Jen­sens dage. FOTO: PER KO­LIND

Det var som til­lids­mand på Spæn­com, at land­mands­søn­nen fra Far­strup for al­vor blev en­ga­ge­ret i fag­be­væ­gel­sen. - Jeg har al­tid haft lyst til at blan­de mig, ly­der Finn Bør­ge Jensens for­kla­ring på, at kol­le­ger­ne i sin tid valg­te ham til pos­ten, der i dag va­re­ta­ges af Tom­my Jør­gen­sen (th.) - der i øv­rigt også var på Spæncom i Finn Bør­ge Jen­sens dage. FOTO: PER KO­LIND

AALBORG:Egentlig var Finn Børge Jensen helst fri for hjælpefonden, der bærer hans navn. - Jeg bryder mig ikke om privatisering af velfærdssystemet. Hjælp til de svageste - for eksempel folk, der psykisk har det dårligt, bør være en samfundsopgave. Akkurat som når folk brækker benet. Men sådan skal det åbenbart ikke være. Tværtimod graves der i disse år dybe skel i det danske samfund, hvor dem, der selv kan betale, kan få, og andre må undvære, siger Finn Børge Jensen, formand for 3F i Aalborg. Så i stedet for at få barskab og den halve ejerlejlighed på Revlingebakken fyldt har han bedt om, at gaver i anledning af hans 60-års fødselsdag onsdag gives i form af bidrag til Finns Hjælpefond. Vindere og tabere - Som en af dem, der har fast arbejde, og som får del i de gode tider, har jeg mit på det tørre. Men rigtig mange mennesker oplever ikke, at tingene udvikler sig til det bedre, siger Finn Børge Jensen, der ikke begriber retfærdigheden i, at en bekendt af ham har kunnet score en million kroner skattefrit på at eje et sommerhus i et år, når samfundet samtidig tilsyneladende ikke har råd til at give et menneske i nød gratis psykologhjælp. - Den slags burde være en menneskeret, men er det ikke, og resultatet er familier, der krakelerer, fordi ægtepar ikke længere forstår hinanden. Opløste familier og de problemer, det giver børn, er jo dyrt ad helvede til, siger Finn Børge Jensen med et for ham sjældent eftertryk. Normalt foregår stemmeføringen på et blødt vesthimmerlandsk, der passer til et ansigt mere præget af smil end nedadvendte mundvige, for landmandssønnens grundsyn er og har altid været, at man skal kunne tale sig til rette om tingene. En filosofi, der også gjaldt, da han først i 80’erne på betonelementfabrikken som tillidsmand indledte sin faglige karriere. - Som tillidsmand skal man ikke bare varetage kollegernes tarv, men også virksomhedens. De ansatte og ledelsen har en fælles interesse i at virksomheden trives, siger han, men tilføjer, at selvfølgelig opstår der situationer, hvor man som ansat må sige hertil og ikke længere. En sådan er arbejdsmiljøet, som også er et af de områder, hvor formanden er mest kritisk i forhold til udviklingen. Kontrol nødvendig - De nedskæringer, der er sket inden for Arbejdstilsynet er en katastrofe, siger Finn Børge Jensen, der frygter, at færre kontrolbesøg som følge af nedskæringerne betyder flere ulykker. - Hvis politiet ikke kontrollerede hastigheden på vejene, ville flere køre 120, hvor de kun må køre 80, siger 3F-formanden, som derfor grundlæggende ikke er tilhænger af den egenkontrol, der er en følge af omlæggelserne inden for Arbejdstilsynet. - Vi mennesker vil jo grundlæggende hinanden det godt, men omvendt har vi også travlt. Det gælder også på byggepladsen, siger 3F-formanden, der også mener, at tilsynet svigter, når ulykken er sket. - Tilsynet stiller kun ved alvorlige ulykker, og det forringer den tilskadekomnes mulighed for erstatning betydeligt, fordi beviser og forklaringer ikke samles ind rettidigt, siger han. Derfor er det i dag fast procedure for 3F inden for to dage at sende en medarbejder til stedet for at sikre den dokumentation, der er nødvendig for en eventuel erstatningssag. Igen en opgave, som samfundet efter den snart 60-åriges mening burde tage på sig. - Som det fungerer, må vi tage os af det, siger Finn Børge Jensen, der ser det som en moderne fagforenings opgave at sikre medlemmerne bredt. En anderledes verden - Da jeg begyndte, handlede det om løn og arbejdsmiljø, men i dag støtter vi medlemmerne i alle tænkelige forhold fra tvangsauktioner til børn, der klarer sig dårligt i skolen. Selvfølgelig kan 3F ikke hjælpe med det hele, men vi kan skaffe kontakt til dem, der kan, siger Finn Børge Jensen, der i den forbindelse påpeger, at mange i det samfundslag, hvorfra 3F rekrutterer sine medlemmer, viger tilbage fra at involvere det offentlige, fordi de på grundlag af tidligere erfaringer frygter uønsket indblanding i deres liv. - Mange af dem er ikke ligefrem med på vinderholdet, siger han og henviser til, at henved 12 procent af Aalborg-afdelingens medlemmer fortsat står uden arbejde. - Det er derfor svært for mig at forstå, at så mange virksomheder udtrykker mangel på arbejdskraft, når vi har 1500 ledige, siger 3F-formanden, der betragter det som arbejdsgivernes middel til at åbne for flere østarbejdere. Samtidig har han svært ved helt at tage regeringens udsagn om den store indsats, der gøres for at få flere i arbejde, helt alvorligt. - Udadtil gør man meget for at få folk i arbejde, men så forstår jeg ikke, at man har mere end 120.000 arbejdssøgende og henved 100.000 personer i aktivering. Hvis manglen på arbejdskraft er så stor, hvorfor får de så ikke regulære job, siger Finn Børge Jensen, der også undrer sig over egenbetalingen på landets AMU-centre. - For et menneske på understøttelse er den ugentlige pris på 300 kroner et stort beløb. Hvorfor siger man, at folk skal videreuddanne sig samtidig med, at man laver sådan en stopklods. Når man i stedet burde belønne folk ved at lægge 25 procent oven i understøttelsen, siger formanden, der heller ikke kan se den logiske kobling mellem det udtalte ønske om opkvalificering af arbejdsstyrken og det forhold, at en ledig kun må uddanne sig på understøttelse i seks uger det første år efter en fyring. Tåbelig ventetid - Hvorfor ikke lade folk få den undervisning straks fremfor at lade dem vente et år. I mellemtiden bliver folk jo endnu mindre kvalificerede og motiverede til at uddanne sig. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke kalder det tåbeligt, siger Finn Børge Jensen, der om noget gennem sine 25 år i det faglige system har lært, at der er stor forskel på, hvordan folk har det. - Trods al den snak om velfærd er der stadig folk, der må vende hver femøre, og masser af mennesker får ødelagt deres fysik. Og nok har vi fået mange hjælpemidler til aflastning, men samtidig bliver tempoet højere og højere. - Jeg ville ønske, at de unge selv tog større ansvar for deres helbred. Som 25-årige er man nærmest udødelig. Når man som 50-årig får regningen i form af en ødelagt krop, fatter man først, hvor tosset man bar sig ad, siger Finn Børge Jensen, der påpeger, at det igen er de svageste, det går ud over. - Der bliver talt meget om frihed og eget ansvar, men der gælder altså også et fælles ansvar, siger Finn Børge Jensen, der finder, at den nuværende regerings indsats for frihed for den enkelte sker på bekostning af fællesskabet. Vi er stadig solidariske - Regeringen gør det knaldgodt på sine præmisser, og jeg er da også sikker på, at Anders Fogh er et dygtigt og på mange måder ordentligt menneske, men jeg er uenig med den gældende fordelingspolitik. Jeg synes ærligt talt, at de rigeste har fået rigeligt med skattelettelser, siger 3F-formanden. Som i øvrigt i den sammenhæng mener, at regeringen er ude af trit med den brede befolkning. - Dybest set er vi ikke blevet mindre solidariske. Danskerne vil godt yde til fællesskabet, men man kræver nok i højere grad end tidligere kvalitet for pengene, siger Finn Børge Jensen, der omvendt godt kan se, at der er tendens til større individualisme. - I mange familier går det over stok og sten med dyrt hus, to biler og tre børn, der skal køres til sport og daginstitution og to job, fordi det hele skal betales. Sådanne omstændigheder gør, at man lukker sig om sig selv, og så kan det være svært at få plads til fællesskabet. Herunder også fagforeningen, som mange da også spørger, hvad de skal bruge til, siger 3F-formanden, som trods presset på fagbevægelsen ikke er i tvivl om, at den nok skal overleve i det moderne samfund. - Når det hele ramler, så skal der altså være nogen til at samle folk op igen. Mennesket er i bund og grund afhængigt af fællesskabet, siger 3F-formanden.