Finne floppede i AaB

Den finske målmand Juha Pitkämäki har spillet sin sidste kamp for AaB Ishockey.

Frederik Åkesson (t.h.) håber at kunne grine over en pokalsejr. 
Foto: Grete Dahl

Frederik Åkesson (t.h.) håber at kunne grine over en pokalsejr. Foto: Grete Dahl

Det var med stor stolthed, at AaB Ishockey før sæsonen præsenterede den finske målmand Juha Pitkämäki. Ingen målmand i den danske liga har tidligere haft et cv som Pitkämäkis, der har vogtet buret for flere storklubber i den bedste finske og bedste svenske ishockeyrække. Men sæsonen har været et gedigent mareridt for finnen. Den 32-årige målmand nåede kun 14 kampe for AaB Ishockey, og han får ikke flere. Blevet værre og værre - Juha har spillet det meste af sæsonen med en lyskenskade, som bare er blevet værre og værre. - Vi har haft tre forskellige læger til at kigge på ham, og de siger alle, at han skal opereres. Det betyder en pause på tre-seks måneder, så sæsonen er forbi for ham, siger AaB Ishockeys direktør Frederik Åkesson. Klynker ikke Juha Pitkämäki endte dermed som et regulært flopkøb. I de kampe finnen fik, imponerede han på ingen måde. Han gav et væld af returer, lukkede mange mærkelige pucke ind, og hans redningsprocent er den mest pauvre blandt alle ligaens førstemålmænd. Frederik Åkesson vil dog ikke klynke over omstændighederne. - Shit happens. Det er selvfølgelig ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det, siger Åke, som glæder sig over, at unge Nikolaj Nørbak har leveret varen mellem stængerne