Ishockey

Finne landet i White Hawks

Pasi Tuominen er ny i Frederikshavn White Hawks som del af en udvekslingsaftale med det finske hold Tampere.

Aftalen med Pasi er kommet i stand gennem tidligere White Hawks træner Heikki Mälkia, som efter en henvendelse til White Hawks, har anbefalet Pasi til den danske liga. - Pasi er en ung spiller, der de seneste 4 sæsoner har optrådt på Ilves Junior A hold, og har i preseason 2009/2010 været inde omkring Heikki Mälkia's nuværende hold Tampere Ilves, men er endnu ikke helt klar til SM ligaen. Derfor er der lavet en slags udvekslingsaftale, hvor altså Pasi kommer til at spille med for Frederikshavn White Hawks i sæsonen 2009/2010. Det er dog muligt for White Hawks at afbryde samarbejdet, såfremt trænerstaben føler det nødvendigt, siger direktør Mogens Andersen. - Pasi er ikke en økonomisk dyr spiller, men ved hjælp af en sponsor er de økonomisk forbundne udgifter blevet dækket ind. Elite Nord Frederikshavn A/S ser frem til at følge Pasi på det unge energiske White Hawks hold, som i opstartsfasen har vist særdeles gode takter, fortsætter han.