Fint indblik i Kafkas verden

"Dagbøger, I-III"

Ved sin død efterlod Kafka sig 12 egentlige dagbogshæfter og fire rejsedagbøger, der uden for den kronologiske rækkefølge bringes til sidst i denne udgave. Dele af dagbøgerne har tidligere været udgivet på dansk, men nu foreligger de i deres helhed i en aldeles ulastelig oversættelse ved Karsten Sand Iversen, vor fornemste oversætter fra tysk. Ingen har som han fornemmelse for den præcise syntaks, det akkurate ord og de fintmærkende synonymer helt ud i de abrupte sætninger. Hertil kommer, at han har forsynet udgaven med et kortfattet, eksakt forord, en guldgrube af minutiøse kommentarer (eller er de overført fra den tyske udgave, der er basis for oversættelsen), en kortfattet Kafka-biografi og minsandten en gengivelse på tjekkisk af de tyske gadenavne, som Kafka anvender. Hvilken hjælp! Hvor ofte er jeg ikke faret vild i Praha i min eftersøgning af Kafka-lokaliteter på grund af manglende kendskab til de nutidige gadenavne. Her er fortidens Prag konverteret til nutidens Praha. De første optegnelser er udaterede, men er fra 1909-1910; fra begyndelsen af 1911 er de dateret, og de ebber langsomt ud i 1923 i takt med Kafkas tiltagende træthed i forbindelse med den uhelbredelige tuberkulose, som bliver hans død i marts 1924. Dagbøgerne giver endnu større indsigt i Kafkas personlige sfære end hans breve og vennernes - især Max Brods - beretninger, ligesom de store vendepunkter i hans liv, bl. a. hans to brud med Felice Bauer, får nye perspektiver, og endelig har de stor interesse som litterære dokumenter, fordi de viser så meget om Kafkas arbejdsmetoder og hans forarbejder og udkast, hans utallige overvejelser og hans evige problemer med at få sine fortællinger og romaner afsluttet. Undertiden jamrer han ligefrem over skriveblokeringer; 8. april 1914 skriver han: "I går ude af stand til at skrive så meget som ét ord. I dag ikke bedre. Hvem forløser mig?" Og så går han på værtshus med Franz Werfel, ven og forfatterkollega! Og naturligvis kommer han gang på gang ind på sit kontorarbejde og sit forhold til sine overordnede, sin opdragelse og især sin far. Han tvinges herudover til bestandig at tage stilling til sine hovedpiner og tilbagevendende søvnløshed. Han diskuterer også det evindelige skisma mellem litteratur og liv, men dagbogen er også Kafkas vej ind til hans ensomhedsprægede identitet for ikke at tale om hans åndelige eksil. Dagbogsoptegnelserne er meget labile; undertiden er der for et helt år kun ganske få. 1920 dækkes således ind af en halv snes stykker fra januar og februar, mens 1923 kun omfatter en enkelt, der indeholder denne fatalistiske ængstelse: "det sker hvad enten du vil eller ej. Og hvad du vil, hjælper kun umærkelig lidt." Omfangsrigest er dagbogen fra 1911, og den er også af betydning for Kafkas selvbevidsthed som jøde, idet han gang på gang kredser om oplevelsen af en jødisk skuespillertrup, ligesom man oplever hans interesse for teosofien gennem Rudolf Steiner, som han i øvrigt møder personligt. Disse dagbøger er ved siden af at være private dokumenter væsentlige elementer i tidsbilledet og et stykke kulturhistorie fra og om verden af i går. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Franz Kafka: "Dagbøger, I-III" Oversættelse fra tysk: Karsten Sand Iversen. 972 sider, 499 kr. Vandkunsten

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.