Fire årig reddet af bedsteforældre

Faldt i havnen i Mariager

Et fireårigt barn blev søndag eftermiddag resolut reddet op af havnen i Mariager af sine bedsteforældre. Alle tre blev noget kolde, men ellers skete der ikke noget. Ægteparret på henholdsvis 59 og 56 år gik tur på havnen, da den lille pludselig faldt i vandet. Begge voksne sprang i og fik barnet med sig op. I mellemtiden havde vidner på havnen tilkaldt en ambulance, så alle tre kunne blive pakket ind i tæpper og tjekket af en læge efter den ufrivillige tur i det iskolde vand. Alle tre er fra Randers.