Tyverier

Fire biltyve ramte lygtepæl

To drenge på 13 og 14 år involveret i biltyveri sammen med to ældre mænd

Polistationen i Thisted 25 år. ¬ Tekst: Niels Hansen ¬ Foto: Klaus Madsen

Polistationen i Thisted 25 år. ¬ Tekst: Niels Hansen ¬ Foto: Klaus Madsen

THISTED:Tidligt lørdag morgen gik det galt for føreren af en Opel Corsa, da den ramlede ind i en lygtepæl ved Nykredit på Storegade.

Ingen af de fire i bilen kom åbenbart til skade, og alle stak af fra uheldet.
Men et vidne havde set uheldet, og kort efter kunne en politipatrulje anholde alle fire.
To af dem var dog drenge på henholdsvis 13 og 14 år, hvor den yngste var fra Spøttrup og den anden fra Snedsted, og de blev overgivet til de sociale myndigheder i Thisted Kommune.
De to ældre i bilen, som var blevet stjålet tidligere hos en bilforhandler i Thisted, var en 28-årige mand fra Horsens og en 19-årig fra Frederikshavn.
Hos Thisted Politi har man ikke umiddelbart nogen præcis viden om, hvorfor de fire var i samme bil, men kan skyldes, at de har mødt hinanden på et opholdssted.
Efter de to ældste fra bilen var blevet afhørt, blev de løsladt igen, men med en sikker vished om, at der kommer et retsligt efterspil.
Søndag dukkede der anmeldelser op hos politiet om forsøg på biltyveri tre steder på en parkeringsplads ved Sygehus Thy-Mors, men ordensmagten kan ikke sige med sikkerhed, om der er en sammenhæng.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.