EMNER

Fire børn dræbt i krydsild

KHOST:Fire skolebørn har mistet livet i det østlige Afghanistan, hvor de blev fanget i krydsild mellem soldater fra den internationale Natostyrke og militante oprørere. - De internationale styrker åbnede ild mod dem, siger Mohammad Asif Nang, som er talsmand for landets undervisningsministerium. Episoden fandt sted mandag i den østlige provins Khost. Meddelelsen fra de afghanske myndigheder kommer samtidig med en erklæring fra Nato, der beskriver en lignende hændelse i samme område. Her mistede fire mennesker livet i Khost, efter at deres bil blev beskudt af de internationale styrker, fordi den kørte mod en militær konvoj. Det er dog uklart, om der er tale om den samme hændelse, og de Natoledede Isaf-styrker afviser at kende til de dræbte børn. - Vi har ingen rapporter om, at der skulle være børn involveret i den hændelse, siger talsmand./ritzau/AFP