EMNER

Fire borgere og et kamera

SÆBY:En formand for et teknisk udvalg. En galleriejer. En nybagt far. Og en pige på 14 år, der spiller fodbold. Hvad har disse fire personer tilfælles? Jo, Per Therkildsen, Eric Kaare, Sten Frederiksen og Lisa Frahm Kristensen var i en måned udstyret med et éngangskamera og fik en vigtig opgave: De skulle fotografere et særligt øjeblik, der sætter spor. Et øjeblik de vil huske, en vigtig sekvens, som de har lyst til at dele med NORDJYSKES læsere. Det kan være en oplevelse i naturen, en rejse, en samtale (måske et skænderi) eller bare stilhed i et aflåst værelse. Selv om det er vigtigt at leve livet hele tiden, så slipper vi ikke uden om, at visse situationer sætter mere spor end andre. Måske er Øjeblikket svær at fotografere, men de fire medvirkende har lovet at gøre deres bedste. Og det er naturligvis tilladt at indfange flere situationer med linsen. Serien slutter i dag, og som sidste indslag har vi den glæde at præsentere Lisa Frahm Kristensen.

Forsiden