Fire butikker ramt af indbrud
Fire butikker blev ramt af indbrud mellem torsdag og fredag
Helle Møller Larsen
Mellem torsdag og fredag var der flere indbrud en sædvanligt. Arkivfoto: Jesper Thomasen
20. marts 2017 10:20 - Opdateret 20. marts 2017 12:44

NYKØBING: Fire butikker i og omkring gågaden i Nykøbing Mors har mellem torsdag og fredag været ramt af indbrud. Hos Madam Tusindfryd i Nygade har indbrudstyven forsøgt at opbryde en bagdør. Hos Klippekælderen i samme gade er en fordør blevet opbrudt. Tyven har gennemrodet skabe og skuffer og taget et mindre kontantbeløb. Det samme er tilfældet hos Gågadens Garnbutik i Algade, hvor hvor tyven har opbrudt et vindue.

Hos Clara & Co i Algade har en tyv også været på spil. Om der er stjålet noget der, kan lokalpolitiet i Thisted ikke oplyse. Heller ikke, om der er sammenhæng mellem de fire indbrud.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.