Fire dage med marked i Kongerslev

Anders G. Mortensen
Ja­cob An­der­sens hæse stem­me vil un­der­hol­de gæs­ter­ne ved Kon­gers­lev Hes­te­mar­ked. ar­kiv­fo­to: hans ravn
Musik 1. august 2007 06:00

KONGERSLEV: Der bliver rig mulighed for at gøre en god handel i Kongerslev i de kommende dage, når Kongerslev Heste- og Kræmmermarked finder sted fra i morgen formiddag til søndag aften. Kræmmere og hestehandlere er som sædvanlig på plads til det traditionsrige marked, hvor der også er underholdning for både børn, unge og voksne. Mou Kanonlaug skyder hestemarkedet i gang torsdag aften kl. 19, og udover aktiviteterne i tivoli er der diskotek i markedsteltet, hvor der også er underholdning med Strip Cha Cha og Alex the Great. I Bojes telt underholder Gert Degn. Fredag er der igen masser af musik på programmet, når blandt andre Jacob Andersen, kendt fra Stjerne for en aften og Melodi Grand Prix, synger. Lørdag byder arrangørerne eksempelvis på børnekræmmermarked, sildebord og non-stop bal i markedsteltet. Markedet slutter søndag med blandt andet fiskekonkurrence, underholdning for børn og Kandis i teltet, og kl. 22.15 er der fyrværkeri.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...