Flyulykker

Fire dræbt ved nyt flystyrt

} DIYARBAKIR: Fire personer blev dræbt, da to tyrkiske militærfly i går styrtede ned under et træningstogt over den sydøstlige del af landet, oplyser militæret. Ifølge den tyrkiske generalstab skyldtes ulykken en teknisk fejl. Den nye ulykke skete mindre end et døgn, efter at 75 personer blev dræbt, da et tyrkisk passagerfly fra Turkish Airlines styrtede ned, ligeledes i det sydøstlige Tyrkiet. Denne ulykke skyldtes tæt tåge over byen Diyarbakir, hvor flyet skulle være landet. /ritzau/AFP