Fire er overfaldet med kniv på værtshus

Stor udrykning til værtshus på Nørrebro i København. Den formodede gerningsmand er blevet anholdt.

Fire er overfaldet med kniv på værtshus

Fire mænd er blevet såret af knivstik tidligt lørdag morgen på et morgenværtshus på Nørrebro i København.

Volden har udspillet sig på Café Louise på Nørrebrogade.

En af de såredes tilstand er kritisk, oplyser politiet, som har afspærret området og i øvrigt oplyser at være massivt til stede.

Meldingen om den farlige vold kom lidt efter klokken syv.

Flere ambulancer og patruljevogne fra politiet rykkede ud til værtshuset, som blev landskendt for nogle år siden på grund af en skudepisode.

Dengang, i november 2006, affyrede Tahir Hussain Abbassi adskillige skud mod gæsterne, og en af dem, Mohamed Lafi Al-hamed, blev ramt i hovedet og døde.

Om den aktuelle sag siger Københavns Politi, at én person er anholdt.

Ved ottetiden har man dog ikke yderligere oplysninger.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst