Fire forrygende år i Pandrup

Tysk ordholdenhed banede vej for produktionseventyr i asiatisk tilsnit

PANDRUP:Præcis fire år efter Flextronics opdukken i Pandrup er den internationale elektronikgigant ude af vagten igen. Og i mellemtiden har den nordjyske fabrik klaret sig længere end de fleste havde regnet med i en ulige kamp mod lavtlønsproduktion i Asien og andre fjerne steder. Da der var mest fart på med omkring 1800 ansatte og en årlig omsætning på fem milliarder kroner - landsdelens største virksomhed og arbejdsplads. Sådan var det aldrig tanken, at det skulle være gået. Da Bosch, den tyske elektronikkoncern fra Stuttgart, i 1997 med 50 millioner kroner i EU- og statsstøtte besluttede at bygge en ny stor fabrik i Pandrups industrikvarter skete det med mere beherskede forventninger. Bosch havde købt det genopblomstrede nordjyske Dancall - grundlagt i 1980 og ramt af en konkurs i 1993 - af englænderen Allan Sugar for omkring 900 millioner kroner, og det skulle være den tyske koncerns adgangsbillet til den hastigt voksende mobilverden. Men tyskerne havde forregnet sig. Konkurrencen med navne som Nokia, Motorola og Ericsson var langt mere barsk end ventet, og mindre end et år efter indvielsen af Pandrup-byggeriet til 160 millioner med produktionsudstyr for over 400 millioner begyndte folkene i Stuttgart at se sig om efter en vej ud af den globale mobile business. Tændrør inde i billedet Bosch kunne ikke drømme om bare at lukke butikken og forsvinde igen. Så hvis det ikke var lykkedes at finde en efterfølger, der ville arve mobiltelefonerne, kunne man sagtens forestille sig, at Pandrup-fabrikken i stedet var blevet hjemsted for produktion af tændrør eller andre traditionelle Bosch-produkter. I stedet blev der taget kontakt til det andet store tyske navn i elektronik, Siemens fra München, som Bosch traditionelt har haft et parløb med. Siemens havde også selv valgt at satse på mobiltelefoner med store fabrikker i Tyskland, og meningen var, at giganten fra München blot skulle have videreført den eksisterende produktion. Sådan lå landet ved årsskiftet 1999/2000. Men nye spillere var på banen i form af de såkaldte EMSere - Electronic Manu-facturing and Services - globalt orienterede elektronikproducenter, som fremstiller hvadsomhelst, hvor det er billigst. Andre store elektronikmærker var forlængst begyndt at outsource deres produktion til de nye spillere, og Siemens, som hidtil havde lavet alt selv, begyndte at mærke jorden brænde under sig. Så i løbet af få uger fandt Siemens ud af, at det var bedre, at nøjes med at overtage udviklingsdelen på virksomheden i Pandrup og overlade produktionen til en EMS'er. Der var flere om budet, men det endte med Flextronics, som i årene forinden havde overtaget de fleste af Ericssons svenske elektronikfabrikker. På det tidspunkt var Flextronics nr. 4 på EMS'ernes verdensrangliste - i dag en sikker nr. 1. Salg indbragte 80 mio. Hvad Siemens og Flextronics betalte for Pandrup-virksomheden er aldrig kommet frem, men i 2000-regnskabet for det stadig eksisterende selskab Bosch Telecom er bogført en salgsindtægt på 80 mio. kr. Og for det beløb overtog køberen blandt andet aktiver for 418 mio. kr., som står opført i det samme regnskab. 33 millioner telefoner At købsprisen givetvis har været attraktiv er der ingen tvivl om, men det helt afgørende for Flextronics var i den forbindelse at få Siemens som kunde. Det er uvist, om Siemens allerede på det tidspunkt har givet Flextronics løfter om den ordre på 33 millioner mobiltelefoner - danmarkshistoriens største enkeltordre til en værdi af omkring 20 milliarder kroner - som landede i Pandrup få måneder senere. Men under alle omstændigheder har der været forventninger i den retning. På fabrikken betød det, at der skulle fremstilles én million telefoner om måneden, en masseproduktion mange gange større end normalt. De fleste anså projektet for en umulig opgave. At det rent faktisk lykkedes at nå dette niveau er et faktum, som ind imellem overses. Til gengæld var konkurrencen fra lavtlønslande ikke til at hamle op med. Direktør Peter Hinrup har tidligere sagt, at det stod klart allerede for et par år siden, at man ikke ville kunne hamle op med den form for konkurrence. Men først i løbet af efteråret 2003 begyndte Flextronics at drage konsekvensen ved at tilbyde Siemens produktion under andre himmelstrøg, blandt andet i Ungarn. Spørgsmålet er om nogen ville have sagt nej tak, hvis man på forhånd kendte eventyrets begrænsede varighed.

Forsiden