Fire hajer på svensk VM-jagt

Aalborg DH er storleverandør til det svenske landshold, der i juni møder Montenegro i to play off-kampe til VM.

Matilda Boson er udtaget til den svenske VM-trup.
Foto: Scanpix

Matilda Boson er udtaget til den svenske VM-trup. Foto: Scanpix

Forbundstræner Per Johansson har udtaget 17 spillere, heriblandt ADH-kvartetten Madeleine Grundström, Matilda Boson, Terese Wallter og Linnea Torstenson. Den svenske trup tæller yderligere tre spillere fra den danske liga - Grabriella Kain og Petra Skogsberg fra GOG samt Johanna Wiberg, FCK. I truppen er også den kommende ADH'er Johanna Ahlm fra Sävehof. Det svenske landshold samles på tirsdag i Skövde, og forinden skal ADH's fire nuværende "blågule" landsholdsspillere forsøge at hjælpe klubben til sejr i den anden DM-finale lørdag mod Viborg i Gigantium Isarena. I så fald skal der spilles en tredje og afgørende finale på mandag i Viborg.