Fire henvendelser om kidnapningssagen

Bortførelser 10. januar 2003 01:00
HJØRRING: Fantombillederne af de to bortførere, der sidst i november bortførte den 20-årige Casper Jensen fra Vrå på en rasteplads nord for Brønderslev, gav i går politiet i Hjørring fire henvendelser. Politiet frigav onsdag billederne af de to mænd, som Casper Jensen selv har været med til at beskrive over for det tyske politi. Casper Jensen, der om morgenen var på vej til sin kaserne i Aalborg, blev kidnappet, da han ville samle mændene op, da de vinkede ham ind til siden. Det skulle soldaten aldrig have gjort, for han blev kørt helt til Berlin-egnen, hvor han blev smidt af i en skov, efter otte timers kørsel i hans egen bil. - Der er tre, der mener at have set de to mænd i Vendsyssel. Den fjerde henvendelse fik vi endda fra Sjælland. Nu skal vi så i gang med at prøve henvendelserne af, siger lederen af kriminalpolitiet i Hjørring, Henri Gade. kørp
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...