Fire krigsveteraner bor i nordjyske skove

Hjemvendte soldater med traumer er gode til at gemme sig

Forfatter og journalist Jens Henrik Jensen har skrevet en bog om en enlig soldat i Rold skov. Foto: Henrik Bo

Forfatter og journalist Jens Henrik Jensen har skrevet en bog om en enlig soldat i Rold skov. Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:Der bor mindst fire hjemvendte soldater i de nordjyske skove.

Det fastslår Hærens Konstabel- og Korporalforenings opsøgende rådgivning Livlinen, skriver NORDJYSKE Stiftstidende lørdag.
- De gør ingen skade, men vil bare være i fred - og får lov til det, siger Yvonne Tønnesen.
Hun driver Livlinen og har tæt kontakt til 503 veteraner, de fleste med Posttraumatisk Stresssyndrom.
Hun skønner, at hver tiende ind imellem bor i skoven.
- De er sindssygt gode til at gemme sig. Det er jo en del af deres uddannelse, forklarer Yvonne Tønnesen, der ringes op af private skovejere, der tilbyder veteraner at bo i deres skov et stykke tid.

Bog om veteran i Rold skov

Hun har jævnligt kontakt med de fire soldater i de nordjyske skove.

Ingen større nordjyske skovdistrikter kender dog til veteraner i deres område.
- Men om der var nogen i en periode, er der en uformel konsensus om, at man finder ud af, om de har brug for hjælp, og ellers lader dem være. De er der jo kun i kort tid, siger skovrider Bendt Egede Andersen, Naturstyrelsen Himmerland, der i følge Yvonne Tønnesen har en soldat boende.
Forfatter Jens Henrik Jensen udgiver tirsdag en roman om en soldat i Rold Skov.
- Vi anede intet om krig og traumer, da vi sendte dem af sted. Og de er stadig sårede. 20 år efter, forklarer han.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden