Kriminalitet

Fire kvæstet efter kollaps af byggehegn i København

Københavns Politi er mandag rykket ud til et væltet byggehegn på Falkoner Allé på Frederiksberg.

Et byggehegn er væltet ned over en gang- og cykelsti på Falkoner Allé 14 på Frederiksberg.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Ifølge vagtchef Henrik Svejstrup er fem personer kommet til skade. Fire af dem er blevet kørt på skadestuen.

De første meldinger gik på, at det var et stillads, der var væltet, men der er retteligt tale om et hegn, understreger vagtchefen.

- Vi hører, at det er et to meter højt metalhegn, som væltede. Vi er ikke sikre på hvordan, men det kan være jo være blæsten, siger vagtchef Henrik Svejstrup.

De fire personer er ikke kommet alvorligt til skade, tilføjer han.

Uheldet betyder, at Falkoner Allé er spærret for gennemkørsel mellem Smallegade og Nyelandsvej.

Arbejdstilsynet skal nu undersøge, hvad der fik hegnet til at vælte - og om det kunne have været undgået.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst