Vold

Fire måneder for vold

AALBORG:En 33-årig mand fra Sjælland er ved i Retten i Aalborg blevet idømt fire måneders fængsel for grov vold. Manden valgte at modtage dommen, og han blev løsladt til senere afsoning. Den 33-årige har været varetægtsfængslet siden voldsepisoden. En fredag i begyndelsen af maj dukkede den 33-årige pludselig op i en lejlighed på Feggesundvej, hvor hans tidligere kæreste boede. Kvindens nye kæreste - en 46-årig mand - har forklaret, at den 33-årige først slog ham groggy med et knytnæveslag og derefter flere gange stak ud efter ham med en lang køkkenkniv. Efter bataljen stak den 33-årige af direkte hjem til København, hvor han blev anholdt af Københavns Politi.