Danmark

Fire mærkelige grunde til at du tager på

Har du svært ved at tabe dig kan der være rigtig mange gode grunde, men nogle grunde er lige så svære at forudse, som hvornår du har nået din idealvægt

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

DANMARK:For selv om du forsøger at leve sundt, spiser meget lidt og fedtfattigt samt dyrker motion, så er der bare mennesker, der ikke taber sig lige så hurtigt - hvis overhovedet - som andre mennesker.

Og selv om vi alle har hørt at lavt stofskifte eller hormonforstyrrelser i forbindelse med overgangsalderen kan påvirker vægten, så føles det altså mærkeligt, at man ikke taber sig.

Men faktisk kan nogle af forklaringerne skyldes, at kroppen ikke reagerer på den måde vi tror eller at vi psykologisk reagerer anderledes end vi selv tror.

Her er 4 mærkelige grunde til at du ikke taber dig.

1. Stå tidligt op

B-mennesker har en højere risiko for overvægt og stofskifteproblemer samt mindre muskelmasse end A-mennesker.

Det afslører en overraskende undersøgelse af sovevaner, vægt og sygdom hos 1.620 koreanere mellem 47 og 59 år, der viser at aften-mennesker har en højere risiko for diabetes, metabolisk syndrom og lav muskelmasse.

- Den højere risiko for diabetes og ringere muskelmasse kan skyldes at natteravne har tendens til at have dårligere søvnkvalitet, at ryge, sene spisevaner og en stillesiddende livsstil, siger Dr. Nan Hee Kim fra Korea University College of Medicine i Ansan.

Forskere har en teori om at morgensol hjælper med at synkronisere din døgnrytme, så dit stofskifte fungerer effektivt. Sollys er også den bedste kilde til D-vitamin, som hjælper med fedtforbrænding.

2. Du kalder gåture for træning

Hvis du går en tur om morgenen fordi du gerne vil nyde naturen, det tidlige morgenlys og fuglenes fløjten, så tager du mindre på end hvis du betragter det som træning.

Det konstaterede forskere på Cornell Food and Brand Lab i New York, da de bad to grupper voksne om at gå en tur. Den ene gruppe fik at vide, at de skulle nyde gåturen, mens den anden gruppe fik at vide, at det var træning. Ved den efterfølgende buffet til frokost spiste den sidste gruppe 35 procent mere chokolade budding.

Pointen er at man ikke skal belønne sig selv pga. træning. Træningen er belønning i sig selv.

3. Du sulter

Det er ikke lige fedt, hvad for noget fedt, du har i kroppen.

I modsætning til den almindelige opfattelse, så er fedt ikke bare dårligt for din vægt. Det almindelige hvide fedt er det fedt, der lagrer sig overalt i vore fedtdepoter, hvis vi spiser for meget. Det er derfor vi bliver fede. Men det hvide fedt kan forvandle sig til såkaldt beige fedt, der faktisk forbrænder fedt og dermed slanker os.

10 nemme råd til at øge forbrændingen

Men det mærkelige er, at kroppens evne til at omdanne hvidt fedt til beige fedt går i stå, hvis du sulter dig selv for meget.

Det viste i hvert fald en undersøgelse fra Yale School of Medicine, hvor forskerne opdagede, at sultne mus omdannede mindre hvidt fedt til beige fedt og faktisk blev federe. Men hvis musene fik lige præcis nok mad til at holde dem mætte, styrkede det omdannelsen af det hvide fedt, så de ikke tog på i vægt.

8 skjulte grunde til at din vægt øges

Det er nødvendigt at spise for at det hvide fedt omdannes til beige fedt, siger forskerne.

Konklusionen er: Vær opmærksom på din sult og spis tilstrækkeligt til at undertrykke den.

4. Light sodavand

Det er ikke alene sukkeret i colaen, der får dig til at tage på. Light sodavand får dig især til at tage på omkring maven.

Det viser en overraskende undersøgelse fra University of Texas Health Science Center i San Antonio, der har fulgt 749 gamle amerikanere i næsten ti år.

8 madråd til at slippe af med mavefedtet

Resultaterne viser at jo oftere deltagerne drak light sodavand, des mere havde de af det farlige mavefedt, der øger risikoen for kræft og hjertekar-sygdomme.

Efter justering for flere mulige risikofaktorer, viste taljemålet sig at være steget 2 cm for ikke-brugere og 8 cm for daglige brugere af light sodavand efter ti år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.