Fire medaljer og en skade

Fire kæmpere fra Jetsmark Judoklub tog medaljer med hjem fra en runde i Dansk Judo Unions ungdomsturnering for unge under 20 år. Den femte blev skadet og måtte udgå.

Medaljevinderne er fra venstre Jacob Thomsen, Benjamin Nielsen, Thomas Thomsen og Mads Vangsgaard.

Medaljevinderne er fra venstre Jacob Thomsen, Benjamin Nielsen, Thomas Thomsen og Mads Vangsgaard.

- Stævnet foregik i Roslev på Salling med omkring 70 deltagere, oplyser træner Arne Nøhr. Han roser sine kæmpere og taler om, at de tog en god andel af medaljeplaceringerne. - Benjamin Nielsen vandt guld i klassen under 40 kg, Jacob Thomsen ligeledes guld i klassen under 55 kg, mens der var sølv til Mads Vangsgaard i klassen under 30 kg. Thomas Thomsen vandt bronze i klassen under 50 kg. Den sidste deltager fra Jetsmark, Kenneth Wann, måtte desværre udgå med en skade efter nogle hårde kampe i klassen over 66 kg, oplyser Arne Nøhr. 8. februar deltager klubben i Vendelboturneringen i Hjørring.