Fire overraskende grunde til at tabe dig

Her er fire grunde til at holde lidt ekstra øje med badevægten

The feet of a woman standing on scales

The feet of a woman standing on scales

VÆGTTAB:Overvægt medfører ikke bare øget risiko for hjertekarsygdomme og diabetes, men også meget mere overraskende problemer.

Høretab

En undersøgelse af 68.000 kvinder, der hvert andet år fra 1989 til 2009 besvarede detaljerede spørgsmål om deres sundhed og daglige vaner, viste, at overvægtige med et BMI på over 30 var 17-25 pct. mere tilbøjelige til at rapportere høretab end kvinder, hvis BMI var mindre end 25. Fedme kan hindre blodstrømmen ved at indsnævre blodkar. Folk, der er overvægtige er også mere tilbøjelige til at have højt blodtryk, der også kan hæmme blodgennemstrømningen.

- Manglende blodtilstrømning til det indre øres kammer kan forhindre cochlea fra at genoprette sig selv efter skader og dermed efterhånden give aftagende hørelse, siger forskerne fra Brigham and Women ’s Hospital i Boston.

Myggemagnet

Overvægtige er større og jo større mennesker er, jo mere kultveilte udånder de. Myg tiltrækkes af kultveilte (C02) og kan fornemme et højere CO2-niveau på 50 meters afstand. Kultveilte er en del af vores udånding, og forskelle i hvor meget vi udånder kan afgøre vores risiko for at få myggestik. Desuden har undersøgelser vist at myg tiltrækkes af urinsyre, og en af årsagerne til forhøjet indhold af urinsyre i blodet er overvægt.

Hukommelse

Ifølge en ny undersøgelse fra Rush University Medical Center i samarbejde med det amerikanske National Institute of Health har midaldrende med meget mavefedt hele 3,6 gange så stor tendens til at udvikle hukommelsestab og demens senere i deres liv. Forskerne har opdaget, at det protein, der styrer fedtforbrændingen i leveren er placeret i hukommelsescentret midt i hjernen (hippocampus) og også styrer hukommelse og indlæring. På grund af overspisning tærer leveren så meget på proteinet, at det også går ud over hukommelsen.

12 madråd mod Alzheimers

Meget overvægtige mennesker har oftere migræne end andre, men nu viser det sig, at overvægt også kan forbindes med lejlighedsvis migræne, hvor man er ramt mindre end 14 dage om måneden. I en undersøgelse i 2013 fra Johns Hopkins University School of Medicine i Baltimore, hvor forskerne blandt 3.900 mennesker identificerede 188 med lejlighedsvis, episodisk migræne, viste resultaterne, at overvægtige var 81 procent mere tilbøjelige til at få lejlighedsvis migræne end deltagere med en normal vægt. Forskerne fandt også, at odds for at få episodisk migræne var højere hos overvægtige under 50 år.

8 madråd til at smide det farlige mavefedt

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst